2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

228 er der paatværs over Chlinderfladen udflaaret 6 Aabninger, der ere 4 Tommer lange og xk Tomme brede; over disse Aabnin- aer er der udvendig fastflruet 6 flarpe Knivblade, der ligge paa straae over Aabningerne, idet de ved den ene Side fhitte lige til Kanten, men paa den modsatte Side ligge en Linie fra den anden Side, faa at der, naar denne Cylinder dreies om sin Midte, kan afskæres Skiver paa 1 Linies Tykkelse, og disse Skiver gaae da igjennem Aabningerne og falde ind i Cylinde- ren. Naar nu en saadan Cylinder eller Daase fæstes paa Enden af Axen, er der endnu paa den opstaaende Plade fast- flruet en halvrund Skjcerm, der foroven danner en Halvcirkel, staaer 6 Tommer ind over den drejende Cylinder, men 3 Linier fjernet fra den. Denne Skjcerm er dannet, som sagt, som en Halvcirkel foroven, men fra Midten af gaaer begge Siderne endnu 6 Tommer længere ned og ere her fæstede med en Blik- plade, der er lidt skraa indad og nedad Bordet til. Paa Mid- ten af Skjærmen foroven er der et Hul paa 4 Tommers Gjen- nemsnit og fra dette Hul af er der et lidet tragtformet Hylster opad, bredere foroven, der er loddet til Skjærmen. Vil man flære Kaal, Agurker, Bonner eller Roer paa Maskinen, sættes Knivchlinderen paa, Svingelen dreies med den hsire Haand, medens Agurken til Ex. holdes med den venstre og trykkes ned i Tragten foroven mod Cylinderens Knivflader, hvorved Agurken meget hurtigt flæres i eensformige, fmuffe Stykker, og naar en Tallerken sættes foran den aabne Cylinder, falde Skiverne lidt ester lidt derpaa. Bil man rive Kartofler, Sukker, Brod eller deslige, sættes en af Rivecylinderne paa, og Arbejdet udfores let paa samme Maade. Maskinen arbejder meget hurtigt og let, og efterlader ikke faa megen Rest, som ellers er Tilfældet med de sædvanlige Rivejern. Af tyndere Sager fyldes hele Trag- ten regelret med dem, hvorpaa de blot samlede trykkes ned mod den dreiende Rive-Cylinder. Den erholdes færdig i Berlin hos C. Cohn, Hausvoigteiplatz Nr. 12, og koster 5 Rd., men maa meget let kunne eftergjsres for en billigere Priis. Tegningen kan sees hos Udgiveren. Tannin til Klaring af GI. (Efter Emil BreSciuS.) Tannin, det vil sige reent Garveftof eller Garvesyre, er allerede i længere Tid benyttet til at klare uklar Viin, og det er derfor ogsaa blevet et uundværligt Middel i Champagne- Fabrikationen. Tanninen bundfælder visse stimede Stoffer, som