2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1873

Forlag: Boghandler V. Pio

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 754

UDK: 66(083)

Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 775 Forrige Næste
324 stjonnende Viin, der forud er tilsat 5 Gram Viinsyre og staaer saaledes i 48 Timer. Efter denne Tids Forlob er Huusblasen tilstrækkelig ud- boldnet, den sættes paa Ilden, til den er fuldstændig opløft og heldes i Binen under Omrøring. Efter 8 Dages Forlob har Huusblasen bundfældet de uklare Dele, og den overststaaende, klare Viin kan nu trækkes over paa et andet svovlet Fad. Klaringen med Huusblas maa altid fsrst finde Sted noget efter Tilsætningen af Spiritussen og Tanninen. Er Farven af den færdige Viin for lys, farves den lidt efter lidt med smaa Tilsætninger af Sukkercouleur, men Stør- relsen af Tilsætningen maa flee successivt, da den ikke forud kan fastsættes bestemt. Nogle tilsætte endnu 1/2 Pot renset Glycerin til hver 100 Potter Viin. Shregehaltet af Gjær- vinen skal være 5 pro Tusind, har den ikke dette Syregehalt, kan den feilende Mængde let beregnes, og det efterhjælpes ved Viinshre oploft i Vand. Qvaliteten af Gjærvinen kan væsentlig forbedres ved en Tilsætning af store Rosiner, jo mere der tages deraf, jo bedre bliver Vinen, og en Portion af 4 Pd. Rosiner til hver 100 Potter Viin har allerede en kjendelig Virkning. Rosinerne stilles ved Stænglerne, flæres midt over med en Kniv, over- heldes med en tilstrækkelig Portion af det fra forst af bestemte Vand til Gjæren og koges i 7« Time. Den dannede Saft tilligemed Rosinerne selv kommes i den gjærende Musse. Efter den forste Afstikning paa et nyt Fad, bliver naturligviis Rosin- stallerne og Gjæren tilbage. I Viinegnene anvendes den Gjær, der samles ved Produk- tionen af Gjærvinen, til endnu en Gang paa samme Maade ot tilberede en ny Portion Viin, kun med den Forfljel at der tages l/& Deel Vand mindre til den samme Mængde Gjær, men Forfatteren fraraader dette, thi den Kraft denne Viin faaer er for ubetydelig til, at det kan lønne Arbeidet og Om- kostningerne. Forbedring ved Spiritus-Lakfernisser. (Efter Dr. H. Hager.) Sædvanlig besidde de i Handelen forekommende farvede Spiritus-Fernisser, især Guldlak, den mislige Egenskab, at de ikke hefte fast paa Metal og let springe af. For at afhjælpe dette virksomt, betjener man sig af reen, krystalliseret Borsyre,