2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1873
Forlag: Boghandler V. Pio
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 754
UDK: 66(083)
Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
324
stjonnende Viin, der forud er tilsat 5 Gram Viinsyre og
staaer saaledes i 48 Timer.
Efter denne Tids Forlob er Huusblasen tilstrækkelig ud-
boldnet, den sættes paa Ilden, til den er fuldstændig opløft og
heldes i Binen under Omrøring. Efter 8 Dages Forlob har
Huusblasen bundfældet de uklare Dele, og den overststaaende,
klare Viin kan nu trækkes over paa et andet svovlet Fad.
Klaringen med Huusblas maa altid fsrst finde Sted noget
efter Tilsætningen af Spiritussen og Tanninen.
Er Farven af den færdige Viin for lys, farves den lidt
efter lidt med smaa Tilsætninger af Sukkercouleur, men Stør-
relsen af Tilsætningen maa flee successivt, da den ikke forud
kan fastsættes bestemt. Nogle tilsætte endnu 1/2 Pot renset
Glycerin til hver 100 Potter Viin. Shregehaltet af Gjær-
vinen skal være 5 pro Tusind, har den ikke dette Syregehalt,
kan den feilende Mængde let beregnes, og det efterhjælpes ved
Viinshre oploft i Vand.
Qvaliteten af Gjærvinen kan væsentlig forbedres ved en
Tilsætning af store Rosiner, jo mere der tages deraf, jo bedre
bliver Vinen, og en Portion af 4 Pd. Rosiner til hver 100
Potter Viin har allerede en kjendelig Virkning. Rosinerne
stilles ved Stænglerne, flæres midt over med en Kniv, over-
heldes med en tilstrækkelig Portion af det fra forst af bestemte
Vand til Gjæren og koges i 7« Time. Den dannede Saft
tilligemed Rosinerne selv kommes i den gjærende Musse. Efter
den forste Afstikning paa et nyt Fad, bliver naturligviis Rosin-
stallerne og Gjæren tilbage.
I Viinegnene anvendes den Gjær, der samles ved Produk-
tionen af Gjærvinen, til endnu en Gang paa samme Maade
ot tilberede en ny Portion Viin, kun med den Forfljel at der
tages l/& Deel Vand mindre til den samme Mængde Gjær,
men Forfatteren fraraader dette, thi den Kraft denne Viin
faaer er for ubetydelig til, at det kan lønne Arbeidet og Om-
kostningerne.
Forbedring ved Spiritus-Lakfernisser.
(Efter Dr. H. Hager.)
Sædvanlig besidde de i Handelen forekommende farvede
Spiritus-Fernisser, især Guldlak, den mislige Egenskab, at de
ikke hefte fast paa Metal og let springe af. For at afhjælpe
dette virksomt, betjener man sig af reen, krystalliseret Borsyre,