2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1873
Forlag: Boghandler V. Pio
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 754
UDK: 66(083)
Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
hvilke Navne overhovedet de Marmore benævnes, hvori Ste-
nene rigtigt skarpt ere flilte fra hverandre. I nogle hertil
horende Marmorsorter, til Ex. i Breche-violette, ere Stenene
hyppigt schatterede med flere Furver, sua at det ofte seer ud,
som om de vare ophoiede, og de ved Siden uf værende Aarer
fordybede.
I St. Annamarmor have hverken Aanrne eller Stenene
nogen bestemt Form; medens nemlig Stenene befinde sig paa
en sort eller sortegraa Grund og det i skyagtige grad Striber
eller Pletter, findes der istedetfor Aarer meest smaa, hvide Stri-
ber, Punkter etc., næsten uden al Sammenhæng.
Sædvanlig bliver den Flade, hvorpaa man vil male et
Marmor, forud laseret med en Lasurfarve, font bestaaer af
Terpentinolie, Linolie, noget til Torring og lidt fremherskende
Farve. I denne voade Lasur anbringes Farverne, Pletterne
eller Stenene og Aarerne.
Da forskjellige Farver i et Marmor ere meget lyse og alr-
saa zarte, sua lakeres det færdige, terre Arbeide med en lys
Lakfernis, hvortil der tages Dammar oploft i Terpentinolie,
og blandes med lidt Copul, omtrent Vi o kogt Linolie og */io
Deel utogt, klar Linolie.
1) Hvidt, aaret Marmor (blanc-veiné).
Dette Marmor fjendes derpaa, at det paa en hvid Grund
hav lysegraa Aarer, der sædvanlig ere zarte og ubestemte og
hvormed det kun er sparsomt besat. Partierne ere næsten altid
kun svage, og Aarerne gjennemskære dem rundagtige og lang-
rundagtig-kantede. Grundfarve: reent Zinkhvidt. Lasur:
Terpentinolie, ukogt og kogt Linolie og lidt Zinkhvidt. Far-
ver og Arbeide: man blander to Slags graa Tone, hvoraf
den ene er lidt morkere end den anden, af Hvidt, Sort, lidt
ubrambt Umbra og en ubetydelig Smule Blaat.
Aarerne males fsrst fuldstændig med den lyseste, gma Farve
og da paa enkelte Steder med den mørkere paa Hovedstederne
og Knuderne paa Aarerne, eller anbringer finere ofbrufne Aurer,
som man ogsua imellem lude tabt sig i den hvide Grund. Ar-
beidet fordrives herpua med en blok» Pensel eller en blod Plat-
pensel. Vil man gjore sig den Ulejlighed, miar Marmoret er
tørt, ut overtrække det med en svag hvid Lasurfarve af Zink-
hvidt, fad bliver det mere skuffende og renere, kun maa man
da iagttage, at gjore de grau Aarer noget stærkere, end de ifølge
Naturen flulle være. Lasurfarverue, især de hvide, forfljonne
altid et Marmor, naar de anbringes passende; man maa da
aldrig gjøre Anlægget for zart, men holde det sualedes, at der
endnu kan laseres derover.