2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1873

Forlag: Boghandler V. Pio

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 754

UDK: 66(083)

Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 775 Forrige Næste
hvilke Navne overhovedet de Marmore benævnes, hvori Ste- nene rigtigt skarpt ere flilte fra hverandre. I nogle hertil horende Marmorsorter, til Ex. i Breche-violette, ere Stenene hyppigt schatterede med flere Furver, sua at det ofte seer ud, som om de vare ophoiede, og de ved Siden uf værende Aarer fordybede. I St. Annamarmor have hverken Aanrne eller Stenene nogen bestemt Form; medens nemlig Stenene befinde sig paa en sort eller sortegraa Grund og det i skyagtige grad Striber eller Pletter, findes der istedetfor Aarer meest smaa, hvide Stri- ber, Punkter etc., næsten uden al Sammenhæng. Sædvanlig bliver den Flade, hvorpaa man vil male et Marmor, forud laseret med en Lasurfarve, font bestaaer af Terpentinolie, Linolie, noget til Torring og lidt fremherskende Farve. I denne voade Lasur anbringes Farverne, Pletterne eller Stenene og Aarerne. Da forskjellige Farver i et Marmor ere meget lyse og alr- saa zarte, sua lakeres det færdige, terre Arbeide med en lys Lakfernis, hvortil der tages Dammar oploft i Terpentinolie, og blandes med lidt Copul, omtrent Vi o kogt Linolie og */io Deel utogt, klar Linolie. 1) Hvidt, aaret Marmor (blanc-veiné). Dette Marmor fjendes derpaa, at det paa en hvid Grund hav lysegraa Aarer, der sædvanlig ere zarte og ubestemte og hvormed det kun er sparsomt besat. Partierne ere næsten altid kun svage, og Aarerne gjennemskære dem rundagtige og lang- rundagtig-kantede. Grundfarve: reent Zinkhvidt. Lasur: Terpentinolie, ukogt og kogt Linolie og lidt Zinkhvidt. Far- ver og Arbeide: man blander to Slags graa Tone, hvoraf den ene er lidt morkere end den anden, af Hvidt, Sort, lidt ubrambt Umbra og en ubetydelig Smule Blaat. Aarerne males fsrst fuldstændig med den lyseste, gma Farve og da paa enkelte Steder med den mørkere paa Hovedstederne og Knuderne paa Aarerne, eller anbringer finere ofbrufne Aurer, som man ogsua imellem lude tabt sig i den hvide Grund. Ar- beidet fordrives herpua med en blok» Pensel eller en blod Plat- pensel. Vil man gjore sig den Ulejlighed, miar Marmoret er tørt, ut overtrække det med en svag hvid Lasurfarve af Zink- hvidt, fad bliver det mere skuffende og renere, kun maa man da iagttage, at gjore de grau Aarer noget stærkere, end de ifølge Naturen flulle være. Lasurfarverue, især de hvide, forfljonne altid et Marmor, naar de anbringes passende; man maa da aldrig gjøre Anlægget for zart, men holde det sualedes, at der endnu kan laseres derover.