2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1873

Forlag: Boghandler V. Pio

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 754

UDK: 66(083)

Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 775 Forrige Næste
403 2) Hvidt Brudmarmor (bréche-blanche) Grundfarven, ligesom Farven paa Aarerne er som ved Nr. 1; kun Arbejdet og Formen uf Aarerne adftiller sig deri, ak det hvide Brudmarmor er stærkere befat og bestauer af tydelige, temmelig flarpt begrænbfebe Stene, der ere rundagtig-kantede, men mest kantede og ikke sjeldent mangekantebe, samt have for- fljellige Størrelser og Længder. Formen af Stenene er saa be- stemt, at man lkke sjeldent gjor Schubloner dertil, hvorigjennem man stryger dem paa Fladerne. Stenene ere paa sine Steder lysegrau, men meest hvide, som Grundfarven; de morkere, graa Farver vise sig i Aurerne, der ere meget uegale i Tykkelse eller Brede, langs Stenene. I dette Marmor anbringes der ogsua Hovedparlier, der ere besatte stærkere med Aarer og smaa, tættere sammenliggende Stene, end de ovrige Dele uf Fladen. Det maa her være Stedet at sige noget overhovedet om Partierne i et Marmor. Man bearbeiber enkelte Steder me o særdeles Omhyggelighed og tegner dem med kraftige og passende Afvexlinger af Farver og Figurer; disse omhyggelig bearbejdede Steder kalde« Partier og Hovedpartier. Det tilraades ved Marmormalning at lægge en Hovedvægt paa Fremstilling uf smukke Partier, thi 1) findes suadunne fortrinlige Steder i ethvert smukt, natur- ligt Marmor; 2) forskjonner de den hele Flade, fordi Beskuerens £5ie fjerne hviier paa udmærket, udforte Sleder, idel det kun er de smukke, paufaldende Afvexlinger, der overraske behage- ligt, og 3) er der ved fuabanne Udforinger sparet megen Tid, da de mellem Partierne liggende Rum bedre kunne bestaae med meget lidt Arbeide, og Kunstneren viser ved et saadant Produkt, at han grundig forftaoer sit Fag, har Smag og ikke gjor mere, end hvad der er nødvendigt til et smukt Ardeide. 3) NapoleonSmarmor. Dette er smukt, og det nærmere derved folger i de kommende Linier. Kjendeteesn: Temmeligt lyst; den herskende Tone er lhsegraa, Marmoret er besut med graa, brunlige, rodlige, guul- lige og hvide Pletter, der ere formede rundagtige, rundagtig- fantebe, beblomstrede eller skhagtige. Efter Formen af Pletterne løbe deele brede, deels fine, grau, brune, rødlige og hvide Aarer. Lasur: Mun paastryger egalt og tyndt en svag, lysegraa Lasurfarve, blandet af Lin olie, Terpentinolie og noget Tørring samt tilsat lidt Farve uf Hvidt og Sort. Farverne og Arbeidet: For Graat: Zinkhvidt eller 26*