2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

404 Blhhvidt med Beensort og Kasselerjord; for Brunt: Hvidt med Nyrodt og Sort, ogsaa Kasselerjord; for Redt: Hvidt med Nyrodt; for Guult: guul Okker med Hvidt, reen eller svagt blandet med Brunt og Rodt. Pletterne stodes paa med en Svamp, som først dyppes i den vedkommende Farve; eller endnu bedre paafores de med en eller flere Pensier, idet Farven tværes paa eller prikkes paa de for* skjellige Steder. De paaførte Pletter fordeles noget til alle Sider. Aarerne mules paa med fine Pensler, men dog med noget morkere Farver end Pletterne og fordeles noget. Arbej- det tørres derefter og laseres paa nogle Steder svagt eller stær- kere med tyndt Zinkhvidt. Ligesom ved det foregauende Marmor er det de passende harmonerende Afvexlinger i Farverne, Stenene og Aarerne og derpaa fremfor Alt de stærkt afvexlende Partier, der frembrin- ger den smukke Effect i Marmoret; disse Fordele kunne an- vendes i ethvert Marmor; saaledeS anbringes ogsaa i. Napo- leonsmarmoret forfljellig afvexlende lyse, lysere, aldeles lyse, mør fe og morkere Steder og Hovedpartierne udarbeides især ved nær sammenligzende, passende, kraftige Farver paa Pletterne og Aarerne. Napolevnsmarmoret kan meer eller mindre males noget morkere eller lysere. Jstedetfor ben tynde, graa Lasurfarve, kan ligefad hensigtsmæssigt tages en tynd hvid, men i dette Tilfælde maa der dog benyttes mere graa Farve ved Udarbejdelsen. 4) Cerfontaine. Kjendetegn: Den fremherskende Farve i Cersontaine er lysebrun, der afvexler i rodligbrune, lyserod- lige, guulacstigdrune, guulrodligbrune, mindre i graabrune, lysere og morkere Sammensmeltninger. Pletterne stryges meest i disse Farver og paafores ogsaa stodende eller prikkende med Penslen i langagtigrundlig-kantede, rundagtig-kantede, ofte i Striber, der have en uegal Brede, men eens Retning. Aarerne løbe meest efter Formen af Pletterne og i den summe Retning, sæd- vanlig i brune, ogsaa graabrune, hvide og andre Farver; Aarerne ere Linier, uegal i Brede, langagtig-kantede, rundag- tig-kantede, derefter atter lange og deels buede, deels drukne i Vinkel. Farverne: Hvid, Nyrodt, Jtalienerlak, guul Okker, Kas- selerjord, Beensort. Ar bei det: Den hvide eller meget lyse, brunlige Grund- farve laseres egalt med tyndt Lysebrun!; derpaa anbringes Plet- terne i ovennævnte Farver og Form; derefter Aarerne, som ovenfor beskrevet; de hvide Aarer paafores tilstdst og næsten t samme Retning som de andre, dog ogsaa enkelte og da stærkt