2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1873
Forlag: Boghandler V. Pio
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 754
UDK: 66(083)
Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
405
henlobende over be andre Aarer og Pletter i flrau Vinkler,
hvilket forst giver hele Marmoret et smukt Udseende.
Dette Marmor flat holdes i den Tone, at det Hvide poa
de lyseste Steder kun afstikker lidt, men paa de mørkeste Steder
ligesaa stærkt som Sort.
Bemærkning: Da der i ethvert Marmor gives tydelige
i Dine fuldende Kjendetegn, hvorved det adskiller sig fru de
andre Marmorarter, gives der ogsaa for ethvert Marmor
en bestemt Forskrift, hvorefter man maa rette sig, for at gjen-
give det naturtro, men det staaer Kunstneren frit for at afvige
noget, naar han har tilfredsstillet Hovedfordringerne, det vil
sige, naar han rigtig har gjengivet Stillingen og Farverne for
Pletterne og Aarerne sumt Tegningen, og har pauført de fleste
tilvagevendte Farver; det staaer da til ham ut udarbejde enkelte
Steder as Fladen eller ogsaa den Hele, morkere eller lysere,
varmere eller koldere.
Herved maae folgende Punkter især iagttages:
1) Ligesom der i en og samme Marmvrflade Partierne
allerede udmærke sig og mellem dem især et Hovedparti, sualedeS
maa man ogsaa, hvor der sammenstilles flere Murmvrsorter ved
Siden af hverandre, altid paa et af Marmorerne anvende ben
omhyggeligste Bearbejdelse og de kraftigste Partier og holde de
andre ülgrcendsende Sorter svagere og zartere, idet derved den
Flade, hvvrpaa Hovedvægten især er lagt, forst vil falde i
Dinene og overrafte Beftuerne, og hvorved det Hele vil giøre
et meget behageligt Indtryk.
2) Alle i en og summe Marmorflade værende Steder, lige-
som ved Sammenstillinger af udarbejdede Marmorsortcr, maa
bringes i overeensstemmende Farvetoner. Til Ex.: Skul Hoved-
marmoret være Cerfontaine og de dertil slsdenbe mindre vigtige
Rapoleonömarmor, fua maa Farverne paa Cerfontaine ogsaa
anbringes meer eller mindre paa RapoleonSmarmorel, faa ut
dette ikke bliver holdt meest i alene herskende graa Farve; del
maa erholde mere uf den guulrodligbrune Tone as Cerfontaine^,
og omvendt, dette skal ogsaa erholde mere, end der ellers i Al-
mindelighed er det egent, af den graa Farve af Napoleons.
Saaledes maa man ogsaa gerne frem ved Sammenstillinger af
3, 4 og flere Marmorsorter, man tetter sig for det Meste efter
Hovedmarmoret, der mindst maa lide derved, thi det stal om
muligt være reent, naturtro og smukt, men Sidesorterne fort-
sættes efter Nødvendighed og Smag meer eller mindre i Hoved-
marmorets Farver.
Afviges der fra disse to Punkter, saa lober man den Fare
at fremstille et broget ikke tiltalende Arbeide.