2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1873
Forlag: Boghandler V. Pio
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 754
UDK: 66(083)
Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
5) Breche d’Alep. Kjendetegn: Dette Marmor er
aldeles forsljelligt fra de fire foregaaende. Det forste hvide
Mormor, Napoleon og Cerfontain bestaae af Pletter og Aarer,
det hvide Bréche-2J?urmor bestaaer af Pletter uden Slene, der
meest ere lydeligt begrændsede, men ikke haarde af Farve, og uf
Aarer. Breche d’Alep har derimod kun Stene, der alle staue
rene og skarpt begrændsede paa Grund-- eller Lusurfarnen. Ste-
nene i Bréche-d’Alep have forfkjellige Størrelser imellem sig,
omlrent fru et Knuppenaalshovebs Størrelse, til 4/s Qvadrat-
romme og større. Formen er 4—Vkantel, uligesidet, meest læn-
gere end bredere, sjeldent rundugtig-kuntede eller 3kantebe. Den
fremherflende Farve er en lysegnulugng Steeufurve, Stenene
gaae over fru den gule i den ijitutiiii brune, gnulrodligbrnne,
brune og graae Farve.
Grundfarve: Reent Hvidt eller bedre tilfat en lille Smule
guul Okker.
Lasur: Den tørrede Grundfarve overstryges ineb en tynd,
meget lys, gnulagtig Steerisarne; i denne vande Lusurfurve males
Stenene.
Farverne blandes af guul Okker, brændt Jtalienerlak,
Kasselerjord, Eeensort eller Biinrankekul og Hvidt.
Arbejdet: Der blandes folgende Farver:
2) En Guul af guul Okker og me er eller mindre Hvidt.
3) En Guulrodligbrun af guul Okker, lidt brændt Italiener-
luk og noget Kasselerjord.
4) En Guulrodlig as brændt Jtalienerlak uden eller med lidt
guul Okker.
5) En Rodligbrun af brændt Jtalienerlak og Kusselerjord.
6) En Brun uf Kasselerjord og
7) En Grau af Biinrankekul eller Kusselerjord og Beensort,
med meer eller mindre Hvidt, som en lys Skiferfarve.
Behoves der kun at males en lille Flade med Bréche-d’Alep,
i a n tildannes de nævnte Furver paa Paletten, ellers i Krukker,
og Farverne siodes paa med Stsdpenfler i ben vactte Lasur -
farve; fens! siodes de gule Stene med den sorste Farve, berpaa
oe andre, de grau lilfidst, og man maa især iagttage, at Stenene
blive forfkjellige i Slorrelse, Form og Stilling. Marmoret er
som oversuaet med fmaa Stene, de mindste ere de fleste, De
ftsrste de færreste og disse lægges i ringe Antal smukt fordeelke
over Fladen; paa samme Maude ligge ogsaa Farverne. De
meest zurtsarvede Stene er der fleest af, de med stærke Farver
færre og hist og her ligger enkellviis en graa Steen.
Delle Marmor har ingen Aarer; kun de store Stene have
imellem en lys eller mørt meget lille Aare, ogsaa ere stundom