2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1873

Forlag: Boghandler V. Pio

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 754

UDK: 66(083)

Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 775 Forrige Næste
106 5) Breche d’Alep. Kjendetegn: Dette Marmor er aldeles forsljelligt fra de fire foregaaende. Det forste hvide Mormor, Napoleon og Cerfontain bestaae af Pletter og Aarer, det hvide Bréche-2J?urmor bestaaer af Pletter uden Slene, der meest ere lydeligt begrændsede, men ikke haarde af Farve, og uf Aarer. Breche d’Alep har derimod kun Stene, der alle staue rene og skarpt begrændsede paa Grund-- eller Lusurfarnen. Ste- nene i Bréche-d’Alep have forfkjellige Størrelser imellem sig, omlrent fru et Knuppenaalshovebs Størrelse, til 4/s Qvadrat- romme og større. Formen er 4—Vkantel, uligesidet, meest læn- gere end bredere, sjeldent rundugtig-kuntede eller 3kantebe. Den fremherflende Farve er en lysegnulugng Steeufurve, Stenene gaae over fru den gule i den ijitutiiii brune, gnulrodligbrnne, brune og graae Farve. Grundfarve: Reent Hvidt eller bedre tilfat en lille Smule guul Okker. Lasur: Den tørrede Grundfarve overstryges ineb en tynd, meget lys, gnulagtig Steerisarne; i denne vande Lusurfurve males Stenene. Farverne blandes af guul Okker, brændt Jtalienerlak, Kasselerjord, Eeensort eller Biinrankekul og Hvidt. Arbejdet: Der blandes folgende Farver: 2) En Guul af guul Okker og me er eller mindre Hvidt. 3) En Guulrodligbrun af guul Okker, lidt brændt Italiener- luk og noget Kasselerjord. 4) En Guulrodlig as brændt Jtalienerlak uden eller med lidt guul Okker. 5) En Rodligbrun af brændt Jtalienerlak og Kusselerjord. 6) En Brun uf Kasselerjord og 7) En Grau af Biinrankekul eller Kusselerjord og Beensort, med meer eller mindre Hvidt, som en lys Skiferfarve. Behoves der kun at males en lille Flade med Bréche-d’Alep, i a n tildannes de nævnte Furver paa Paletten, ellers i Krukker, og Farverne siodes paa med Stsdpenfler i ben vactte Lasur - farve; fens! siodes de gule Stene med den sorste Farve, berpaa oe andre, de grau lilfidst, og man maa især iagttage, at Stenene blive forfkjellige i Slorrelse, Form og Stilling. Marmoret er som oversuaet med fmaa Stene, de mindste ere de fleste, De ftsrste de færreste og disse lægges i ringe Antal smukt fordeelke over Fladen; paa samme Maude ligge ogsaa Farverne. De meest zurtsarvede Stene er der fleest af, de med stærke Farver færre og hist og her ligger enkellviis en graa Steen. Delle Marmor har ingen Aarer; kun de store Stene have imellem en lys eller mørt meget lille Aare, ogsaa ere stundom