2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

407 be store Stene schatterede eller stribede, de graa med Lyse- eller Morkegraat, de brunlige med Lyse-- eller Mørkebrunt. De smaa Slene fores forst puu med Skodpenslen i de for- fkjelligste Farver; man maa derved sorge for, at Steengrupperne altid ligge sammen i passende Farver, man mau tillige vogte sig for fra forsi af at besætte Fladen for stærkt, thi ved de folgende Farver vil den da sikkert blive for fuld. Nuar man er færdig med de smaa Steen, faa mules hist og her med en lille Pensel de større mellem de andre, men saaledes, at de med Hensyn til Stilling, Størrelse, Form og Afstand ere dem ulige. Stenene i delte Marmor ere skarpt begrændsede af Lasur- eller Grundfarven, saa at Arbeidet ikke maa fordrives. 6) Breche-grise eller Bréche-Savoyarde. Kjende- tegn: Den fremherskende Farve af dette Marmor er Lysegraa der altid er blandet med meer eller mindre Guult, hyppigt med Guulbrunt og Rodt og gaaer fra den lysegraa og tysegremgul- lige over i den mørkebrune og sorte Farve. Dette Marmor har, ligesom Breche-d’Alep, ingen Aarer, men kun Stene, der ligeledes ligge deri i folstjelligartet Størrelse og Form. Far- vern e ere bog ganske anderledes. Grundfarve: Reen Hvid. Farverne: Hvid, guul Okker, Nyrsdt, ubrændt Umbra, Kasselerjord, Sort og lidt Blaut. Lasurfarve: Paa den tørrede, hvide Grundfarve stryges en Lasur af ubrændt Umbra, Hvidt, Linolie, Terpentinolie og Tørrelse, godt blandet, og enten med en Tilsætning af mere Hvidt eller ved tyndere Lusering, i nogle rundagtige eller rund- agtig-kuntede Pletter, noget lysere og temmelig store, der ikke maae være mørkere, men holdes endnu lysere, som netop er tilstrækkelig til at adskille en hvid ved Siden af holdt Farve derfra. Lasurfarven maa ikke være feig eller feed af Olie, for at den ikke stal lobe stærkt ud fra hinanden, hvorfor der maa tilsæltes tilstrækkelig Terpentinolie. Malningen af Stenene. I den vaade Lasurfarve siodes Stenene med Stodpenflen i forfljelligartet Størrelse, Form, Stilling og Farve og da forst de Stene, der have en fremher- flende guulagtig Farve, hvoraf flere lyse Farvetoner maa være blandede paa Paletten eller i flade Farvepotter. Strux efter dette Arbeide tages Farver i mørfere Toner, blandede af Guult, Rodt, Sort og især Umbra der ikke maae mangle i nogle af disse Toner. Med en brun Farve af Sort, Robt, lidt Hvidt ofl en Tanke af Blaat siedes der sparsomt i de mørfe Pletter af Lasurfarven; denne brune Farve forsættes med mere Hvidt og dermed stsdes i de lyse Partier; senere med Sort men meget