2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

459 og Borax, som smeltes sammen, blandes med pulveriseret Feld- spat og flemmet, jernfrit Leer og males meget flint paa en Glasurmolle med Vand. Massen heldes i Gryden i Form af en tynd Deig og fordeles derpaa ved at helde Gryden til alle Sider, hvorpaa det Overflødige atter afheldes; det endnu fugtige Overtræk oversigtes med en meget fiin pulveriseret Blanding af Feldspat, kulsuur Kali eller Natron og noget Tinilte, hvorpaa Gryden endelig globes i en stor Muffelovn, til Emaillen flyder. b) Karmarsch og Heeren anbefaler folgende Emaille til Stobejerns Gryder: Grundmassen bestaaer af 30 Dele Quarts- meel, 16*/2 Deel Borax og 3 Dele Blyhvidt, som smeltes sammen, hvorved der omtrent opstuaer 39 Dele Masse, der males fiin med 9 Dele Quarks og det fornødne Vand og blan- des endnu med 182/s Deel flemmet Pibeleer og 12 Deel kulsuur Magnesia, samt behandles som den Foregaaende. c) Eller: 30 Dele Quartsmeel, 30 Dele fiinmalet Feld- spat og l8/4 Deel kulsuur Magnesia. De ved denne Sam- mensætning angivne Dele af Leer, Feldspat etc. flat meddele Grundmassen den deigagtige halvsmeltede Beskaffenhed. Dækmassen abfttUer sig fra Grundmassen derved, at den indeholder megen Tinilte og intet Leer. En anbefalet Masse bestaaer af 37^/s Deel Quartsmeel, 27x/2 Deel Borax, 30 Dele Tinilte, 15 Dele kulsuur Natron, 10 Dele Salpeter og 5 Dele kulsuur Magnesia. Denne Sammensætning er dyrere end en meget berømt Emaille fra Schlesien, hvis Analyse er følgende: d) Glasur til Emaille af reen, hvid Farve: Kiesel- jvrd 47,96 Dele, Leerjvrd 1,1» Dele, Kalk 11,27 Dele, Tinilte 10,68 Dele og kulsuur Natron 28,si Dele. e) Glasur til Emaille af rodlig Farve. Kieseljord 42,46 Dele, Leerjvrd 6,88 Dele, Kalk 0,73 Dele, Tinilte 12,66 Dele og kulsuur Natron 37,13 Dele. Grundmassen til dem begge bestaaer hensigtsmæssigt af 79,8» Dele Kieseljord, 3,39 Dele Leerjvrd og 16,?8 Dele kulsuur Na- tron. Tinilten kan fordelagtigt erstattes med fældet soovlsuur Baryt, Rodt Gt. (Efter Doctor E. Jacobsen.) Et nordisk Bryggeri har produceret en rsd Bhgviin, der i Qvalitet overtræffer alle de Forventninger, som nogensinde et lmmlefrit Dl formaaebe at tilfredsstille. Denne Bhgviin har