2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

478 ces, der vedvarer i 3—6 Dage. Efterat Kulprocessen og Rensningen er endt, er Stobejernet blevet til Smedejern. Dette kan nu forvandles i Staal paa folgende Maade: En Retorte, der omtrent kan rumme 20 Centner Værktsi, er an- bragt i Midten af en stor Ovn. Temperaturen flat holdes noget under Smellepunktet for Jernet. Medens Værktoiet er udsat for denne Temperatur, tilfores det Gasolin og reen Træ- kulgaS. I et Tidsrum af 8—10 Minutter er Jernet for- vandlet til Staal. Værktoiet udtages nu af Retorten, afkjoles, slibes og poleres. Compagniet smelter 30 Centner Staal om Dagen og haaber snart at kunne begynde paa Fabrikationen af Staalfkinner. Efter denne Proces skal Staalet tilberedes paa den hurtigste Maade, man kjender. Roe-Mos. (Efter Prof. R. Bsttger) Den nævnte Forfatter henleder Opmærksomheden paa dette Slags Grout, som bruges meget ved Nederrhin, men som ikke bekjendt har faaet Indgang andre Steder. Den er meget billig, ligner Blommemos, men overgaaer den endog i behagelig Smag, naar den tilberedes rigtigt. Dens Tilberedningsmaade er let og simpel og fleer paa folgende Maade: Roerne afvaskes, pudses godt ved Toppen og den sverste Skive afskjæres lykt, og de bages i en Bagerovn, hvor Brodet netop er udtaget, altsaa en Ovn, der er meget varm. Ester Afkjoling rives de paa et Rivejern faa fine som muligt, og indkoges forsigtigt, hvormed, for at undgaae Paabrcending og gjøre Massen endnu finere, en vedvarende Omrøring ikke maae undlades. Forend Massen er for tyk og stiv, maa den pres- ses gjennem en ftin Sigte, for at fjerne de ftørre Trævler. Henimod Enden af Operationen er Faren for Massens Paa- brænding meget stor og saaledes udsat for at fordærves. For at undgaae dette, kan Bagerovnen tages tilhjælp, og der udbre- des den paa flade Fade. Roerne have to Ejendommeligheder i deres Smag, hvilke meddeles Mosen, forst en kradsende Smag, der taber sig ved længere Kogning, og derpaa en flau Smag, der let dækkes ved Tilsætning as Syre. Koges derimod Mas- sen med noget Syre og Krhderi, faa er Mosens Smag ikke ringere, men i Næringsstof meget fortrinligere end Blommernes. Syren kan bedst meddeles ved Ribs og i den Hensigt kunne de ind- koges paa den Tid, de ere modne. Men mangler man Ribs,