2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

595 nævnelse, thi der gives Blomster paa alle Skabelsens Trin, og- saa Strudsfjer ere Blomster paa deres Maade. Deres Værd er ingen kunstig, men den beroer i den som beundringsværdig Skabelse af Naturen. Navnlig ved det engelske Hof, hvor Juveler og Blomster faa meget ere i Ry, ere ogsaa Struds- fjerene vel sete. Nylig har man endog forsøgt at bringe en en Slags Tunika i Brug, hvilken dog, uagtet den afrunder en stank Skikkelse paa det Skjsnneste, paa Grund af dens hore Priis, neppe vil opnaa den Grad af Popularitet, hvorpaa Moderne ved Hoffet strax pleie at hæve sig til almindelige Promenadetoiletter. Strudsfjerene ere nemlig intet mindre end billige; Noterin- gerne — saaledes som Forretningsfolk pleie at udtrykke sig — lyde efter be nyeste Kilder paa det store Marked i Cap paa 32—40 Lstr. pr. Po. af Fjer, efter Tallet for 60—80 Styk- ker, faa at altsaa de enkelte Fjer i naturlig Tilstand staae i 5—6 Thlr. Disse Angivelser ere naturligviis meget relative, da Prisen ester Farve, Størrelse og Skjonhed variere om 100 Procent. Ligesom ved Diamanten stiger Værdien med Stsr- relsen i qvadratifl Forhold og ligesom ved denne ere ogsaa de hvide hoist skattede. For de smaa, sorte betales der ikke som for Diamanlen, men derimod som for Kul, hvilket chemist er det samme, kun 2 Lstr. for Pundet eller 2% Sgr. pr. Stykke. Uagtet dette maa Værdien af en Struds i Tyskland efter sine Fjer alene beregnes til cirea 300 Thlr., medens de be- rømte Strudsæg, Strudsstegen, Strudssuppen flet ikke kommer med i Beregningen. Tillæget af denne paa saa mange Maader flottede Fugl, som allerede har fundet Indgang i Frankrig, knude a'lsaa, om Prisen paa Fjerene endog ved de ftørre Tilbud blev trykket noget, altid blive et rentabelt Foretagende og maa anbefales som saadant. Strudsen er i al Fuld ingen Cunariefugl, der fan sidde og synge i et forgyldt Buur; men den har derimod den fortrinlige Egenflab, at den overhovedet holder sig stille, til Nød tager den tillukke med en Gedestald og det kan bestemt siges, at den æder Alt, endog smaa Som og Hsvlspaaner, men helst det friste Græs, som den selv ml afrykke, ligesom Gjæssene paa Engene. For at beundre dens Stupiditet, maa man vide, hvorledes Strudsen i La Platas Pampas bliver jaget. En Gurucho, der seer en Flok af disse Fugle i det Fjerne, lægger sig paa Ryggen og strækker Benene i Veiret, hvorved han udstøder en klynkende Lyd. Den hele Hjord kommer derpaa tililende, i den 38*