2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1873

Forlag: Boghandler V. Pio

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 754

UDK: 66(083)

Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 775 Forrige Næste
44 Tilberedning af Sukkercouleur af Lartoffelstivelsesukker til M og Uiin. • (Efter Carl Krptke i Berlin). Tilberedningen af Sukkercouleur (Dlfarve) har i det sidste Aar taget et saa betydeligt Opsving, at Forfatteren antager, at der alene i Berlin omsættes henimod 100,000 Centner deraf. Af Sukkercouleur gives der to Sorter, saakaldet Dl- couleur og Romcouleur; den forste bliver anvendt tit Farvning af Øl, Viin, Eddike, Stegesauce og selv til Kaffe; Romcouleuren derimod Jit Farvning af Brændeviin, Likører og overhovedet til Spirituosa. Begge Sorter tilberedes af Kartofselstivelsesukker, hvilket i Handelen er meget udbredt under Navn af Druesukker eller Kistesukker. Tidligere blev Sukker- couleur kun tilberedt af indiske Sukkere og vel ogsaa af Roe- sukker og stod derfor i en meget hoi Prils; men siden den trl- beredes af Druesukker, er den bleven meet end Halvdelen bil- ligere, og dog ere Varerne nu af samme Godhed. Maaden at tilberede Vlcouleur paa er meget simpel, saa at Enhver kan tilberede den til sit eget Brug, naar han blot forskaffer sig det nævnte Sukker. For at faae Dvelse i Fremgangsmaaden bør man begynde med smaa Qvantiketer og tager derfor forste Gang kun 10 Pd. Sukker. Det kommes i en Kjedel og smeltes over Ilden. Naar det er smeltet, be- gynder det al kaste Blærer i Kjedlen og at stige. Det man ba omrores med en Træspartel, for at Massen ikke flal lobe over; er det ikke tilstrækkeligt, saa kommes noget Smor deri, omtrent af en Nods Storrelse og Sukkerets Stigning vil da strax sætte sig; flulde det imidlertid heller ikke hjælpe, fordi Ilden er for stærk, faa maa denne formindskes. Sukkeret flal nu koge saa længe, til det, som man siger, begynder at brænde; dette vil bemærkes ned en stikkende Lugt, og det bemærkes ogsaa i Dmene, fordi Dampene virke bidende paa dem. Naar dette Tidspunkt er indtraadt, tilsættes 100 Gram kulsuur Ammoniak, der er grovt stodt, og der brændes videre under fortsat Om- roring. Det brændes nu ved svag Ild saa længe, til Lukkeret næsten bliver stift og er nanfleligt at røre. Der foretages da folgende Prove: en lille Træpind, af Tykkelse som en Penne- holder, dyppes omtrent V8 Deel ned i den kogende Masse; med det, der hæfter derved, sættes den i et Glas koldt Vand, som man har ved Haanden; Sukkeret paa Pinden vil hurtig blive afkjolet. Det, der hænger paa Pinden, proves nu; del maa være aldeles mørt og let lade sig trykke mellem Fingrene.