2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1873
Forlag: Boghandler V. Pio
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 754
UDK: 66(083)
Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
667
I denne Damp koges Frugten nu saa vidt mør, at man
let kan gjennembore den med el Halmstraa lige til Kjcernehuset.
Ved ZEbler, navnlig shrligsode, indtræder bette Punkt snart,
ofte allerede efter 6—8 Minutter, som de tilbringe i den
fulde Damphede; ved Pærer og sode ZEbler sædvanlig efter
10—15 Minutters Forlob. Der stal Doelse til at iagttage
det rigtige Tidspunkt ril at udtage Kurven.
Efter denne Afdampning bringes Frugten paa Hylder, helst
as flettede Pileqvlste, hvor de blive i nogle Timer, ofte endog
kun xh Time, for at tørres noget i Luften, hvorpaa de kom-
mes i Torreovnen, hvor Tørringen gnuer meget hurtigere og
bedre for sig end uden denne Afdampning.
Ved denne Fremgangsmuade krystalliserer Sukkeret sig paa
Overfladen, især ved Pærerne, og Frugten modtager derved et
halvt gjennemsigrigt, meget smukt Udseende; man kan endog
kalde det et ædell Produkt, der er regelmæssigt tørret, der
holder sig længere og sauer et meget tiltalende Udseende, naar
det senere koges i Mad.
Svedster maae naturligviis ikke behandles paa den Maade,
da Huden springer derved og der tabes for megen Saft.
12) For langsom Tørring, ligesom ogsua vedvarende Tor-
ring ved for lav Temperatur giver suur Frugt. De i Luften
torrede Wblestykker flulle derfor endnu efterlorres en kort Tid
i Bugerovnen, hvorved de vinde i Sodrne.
13) Ingen Frugtsort maa afkjoles langsomt ved Tørringen
i Ovnen, den taber derved ult Udseende og den hoie Glands;
den sidste erholde Frugten, naar den kommer rigtig heed ud as
Ovnen og afkjoles hurtig i Luften.
14) Flere Gange gjentugen Torring og hurtig Afkjeling
befordrer Frugtens Sodhed, men er upraktisk paa Grund as
de forøgede Omkostninger.
15) De til Terrin g bestemte Frugter, hvad enten det er
Kjcerne- eller Steenfrugl, heel eller itufluaren, maae aldrig
ligge opbunket paa hverandre paa Tsrrehylderne, men kun ved
Slden af hinanden.
16) Svedster, alle Slags Kirsebær og smaa, »skrællede,
hele Pærer, sættes til Tørring paa Hylderne altid saa meget
som muligt Med Stilkene opad.
17) For stærkt torret Frugt bliver seig og kan ikke mere
koges blod, Torringen maa især ikke fortsættes, til Frugten
brændes eller brankes. Led for rafl Tørring bliver den Frugt,
der ligger nærmest Heden, blæret og derpaa ubrugelig; ved
Fyringen til Tørringen maa det derfor note eftersees, at der
ikke benyttes noget »Material, der som Fyrrebrænde giver en