De Forenede Bryggerier 1891-1916
Forfatter: Karl Meyer
År: 1916
Forlag: L. Levison Junr.
Sted: København
Sider: 230
UDK: 061.5(489) for
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
DE FORENEDE BRYGGERIER
Det 01, der bryggedes her, har sikkert kun været »dansk«
01, et alkoholfattigt, tyndt 01, til Krydring af hvilket Humlen
antagelig i det tolvte Aarhundrede har afløst de tidligere benyt-
tede Krydderier, særlig Pors, Enebær, Ingefær, Røllike og Mal-
urt. Kun Pors og til dels Ingefær og Enebær holdt i længere
Tid sin Plads ved Siden af og sammen med Humlen.*)
Foruden det lette danske 01 forbrugtes der imidlertid her i
Landet store Mængder af det kraftigere tyske 01, af hvilket der
gaves en Mængde Sorter: Rostocker, Hamburger, Stade, Eim-
becker, Broihan, Boitzenburger, Stralsunder (»Sundisk«), Bruns-
wiger Mumme og mange andre.**)
Særlig ekstraktrige og stærke var Brunswiger Mumme og
Preussing (»Pryssing«), Broihan rostes almindeligt for sin gode
Smag og som et udmærket Middel mod Sten- og Blærelidelser,
en Egenskab, det havde tilfælles med Øllet fra Goslar, »Gose«,
der ogsaa var særlig at anbefale gifte Mandfolk. Dette sidst-
nævnte 01 maa særlig have vundet Christian Ill’s Smag, idet
han i et af sine første Reg'eringsaar anlagde et Gosebryggeri ved
Vandkunsten — hvorefter Gaasegade har beholdt sit Navn —
hvilket Bryggeri skulde levere Gose eller »Gaas« til den konge-
lige Hofholdning. Bryggeriet har imidlertid kun haft en kort
Levetid, idet Ejendommen i et Brev af 9. Februar 1574 om-
tales som »den Gaard og Vaaning, som Gaasebryggeren tilforn
udi boede«.
Dersom Folk ellers vilde have tysk 01, maatte dette indføres,
og da det i og for sig var dyrere end det danske og desuden
overalt var belagt med en høj Told, blev det aldrig en Drik
for Menigmand. Paa Grund af det danske Øls ringe Kvalitet i
Forhold til det tyske var dog Indførslen af dette sidste meget be-
tydelig og antog efterhaanden et saadant Omfang, at Christian IV
*) Vi har Bevis for, at Pors ialfald har været benyttet til 01 omkring Aar 200. I to Bronzekedler,
der hører til Juellingefundet (1909 , findes i Bunden en indtørret, sort Masse. Ved Undersøgelse af denne
fandt Professor Bille Guam, at den indeholdt Rester af Byg, Tranebær (Tyttebær?), Aksene af Pors og
Gærceller. Paa Grund heraf og af andre Forhold er det sikkert, at her foreligger en indtørret og delvis
humificeret Drik, der nærmest kan betegnes som en Blanding af 01 og Frugtvin krydret med Pors.
**) I en Bog, der udkom i 3 Udgaver i Aarene 1573—1614: »Fünf! Bücher, Von der Göttlichen und
Edlen Gabe, der Philosophischen hochthewren und wunderbaren Kunst, Bier zu brawen etc.« af den
senere pavelige Pfalzgreve Dr. Heinrich Knaust, findes opregnet næsten 150 tyske Ølsorter, hvis forskel-
lige Indflydelse paa Maven og hele Befindendet Forfatteren omhyggelig har prøvet paa sin egen Person.