De Forenede Bryggerier 1891-1916

Forfatter: Karl Meyer

År: 1916

Forlag: L. Levison Junr.

Sted: København

Sider: 230

UDK: 061.5(489) for

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
4 DE FORENEDE BRYGGERIER Det 01, der bryggedes her, har sikkert kun været »dansk« 01, et alkoholfattigt, tyndt 01, til Krydring af hvilket Humlen antagelig i det tolvte Aarhundrede har afløst de tidligere benyt- tede Krydderier, særlig Pors, Enebær, Ingefær, Røllike og Mal- urt. Kun Pors og til dels Ingefær og Enebær holdt i længere Tid sin Plads ved Siden af og sammen med Humlen.*) Foruden det lette danske 01 forbrugtes der imidlertid her i Landet store Mængder af det kraftigere tyske 01, af hvilket der gaves en Mængde Sorter: Rostocker, Hamburger, Stade, Eim- becker, Broihan, Boitzenburger, Stralsunder (»Sundisk«), Bruns- wiger Mumme og mange andre.**) Særlig ekstraktrige og stærke var Brunswiger Mumme og Preussing (»Pryssing«), Broihan rostes almindeligt for sin gode Smag og som et udmærket Middel mod Sten- og Blærelidelser, en Egenskab, det havde tilfælles med Øllet fra Goslar, »Gose«, der ogsaa var særlig at anbefale gifte Mandfolk. Dette sidst- nævnte 01 maa særlig have vundet Christian Ill’s Smag, idet han i et af sine første Reg'eringsaar anlagde et Gosebryggeri ved Vandkunsten — hvorefter Gaasegade har beholdt sit Navn — hvilket Bryggeri skulde levere Gose eller »Gaas« til den konge- lige Hofholdning. Bryggeriet har imidlertid kun haft en kort Levetid, idet Ejendommen i et Brev af 9. Februar 1574 om- tales som »den Gaard og Vaaning, som Gaasebryggeren tilforn udi boede«. Dersom Folk ellers vilde have tysk 01, maatte dette indføres, og da det i og for sig var dyrere end det danske og desuden overalt var belagt med en høj Told, blev det aldrig en Drik for Menigmand. Paa Grund af det danske Øls ringe Kvalitet i Forhold til det tyske var dog Indførslen af dette sidste meget be- tydelig og antog efterhaanden et saadant Omfang, at Christian IV *) Vi har Bevis for, at Pors ialfald har været benyttet til 01 omkring Aar 200. I to Bronzekedler, der hører til Juellingefundet (1909 , findes i Bunden en indtørret, sort Masse. Ved Undersøgelse af denne fandt Professor Bille Guam, at den indeholdt Rester af Byg, Tranebær (Tyttebær?), Aksene af Pors og Gærceller. Paa Grund heraf og af andre Forhold er det sikkert, at her foreligger en indtørret og delvis humificeret Drik, der nærmest kan betegnes som en Blanding af 01 og Frugtvin krydret med Pors. **) I en Bog, der udkom i 3 Udgaver i Aarene 1573—1614: »Fünf! Bücher, Von der Göttlichen und Edlen Gabe, der Philosophischen hochthewren und wunderbaren Kunst, Bier zu brawen etc.« af den senere pavelige Pfalzgreve Dr. Heinrich Knaust, findes opregnet næsten 150 tyske Ølsorter, hvis forskel- lige Indflydelse paa Maven og hele Befindendet Forfatteren omhyggelig har prøvet paa sin egen Person.