Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik
Forfatter: C. Lange
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 225
UDK: 11 Lan gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Sympati.
intet Stof, der er saa brændbart, at der kan gaa Ild i det
af sig selv; og saaledes er der heller Ingen, hvis Sind
er i den Grad modtageligt for Paavirkning af Taleren,
at han kan komme i Flamme, hvis Taleren ikke selv
flammer og gløder ham imøde. Og skulde man finde
det mærkeligt, at Nogen saa tidt skulde kunne optændes
af Vrede, saa ofte føle Smerte eller blive Bytte for
alle mulige forskellige Sindsbevægelser, især naar det
drejer sig om Andres Anliggender, saa maa man tage
i Betænkning, at der ligger en stor Magt i de Syns-
punkter og Omstændigheder, man fremsætter og afhandler
i sin Tale, saa at der ingen Simulation, intet Komedie-
spil behøves» — — —. Saa vidt Cicero; en anden be-
rømt Taler, der blev spurgt om, hvilke Veltalenhedens
Hovedpunkter vare, svarede: Foredraget, Foredraget og
atter Foredraget! Men Den, der svarede saaledes, var
ingen Dansk. For at vurdere den sympatiske Magt, der
kan ligge i Talerens personlige Aktion, maa man have
hørt — og set — en Taler fra de Egne, hvor man véd
at anvende Stemmeklang, Tone, Ansigtsudtryk, Gesti-
kulation med disse stemningsvirkende Midlers hele hen-
rivende Styrke; hos os Nordboere, der kun i ringe Grad
ere i Besiddelse af de mimiske Udtryksmidler, spiller
den begejstrende, opildnende eller rørende Veltalenhed
jo heller ingen Rolle — til Vinding sagtens for vore
Beslutningers Besindighed og vore Dommes Retfærdighed,
men til afgjort Tab for vort Nydelsesliv. Offentlig Vel-
talenhed har aldrig hos os kunnet faa den Karakter af
Folkeforlystelse, som den aabenbart har havt og tildels
endnu har blandt sydligere Nationer.
Det maa man altsaa være vel paa det Rene med,
at Opfattelsen gennem Synet eller Hørelsen af en Sinds-
bevægelses legemlige Fremtoninger er i Stand til umiddel-
7