Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik
Forfatter: C. Lange
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 225
UDK: 11 Lan gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Sympati.
99
faringer om, hvor svært det er at «holde sin Faders
Heste», at lade være at blinke, naar Den, vi stirre ind
i Øjnene, blinker, eller at se stivt paa en Smilende uden
selv at komme til at smile.*) Ret generende kan det
jo ved visse Lejligheder være, at man saa særdeles let
smittes af den Søvniges Gaben, for Mange ogsaa, at de
vanskeligt kunne lade være at rømme sig, naar de høre
Andres Rømmen. Enhver pludselig, stærk Bevægelse
er i sig selv smittende; jeg griber mig selv i uvilkaarligt
at eftergjøre den Mands Bevægelser, der gaar foran mig
paa Gaden og pludseligt begynder at fægte med Armene,
idet han er ved at tabe Balancen i det glatte Føre; og
taler man med En, der ledsager sine Ord med stærke
Gestikulationer, koster det ofte nogen Selvbeherskelse
ikke at gjøre hans Fagter efter. Ja, naar man med Inten-
sitet fordyber sig i en Statues Bevægelse eller Stilling,
kan det arrivere, at man ganske uvilkaarligt gjør den
efter. **)
Aldeles bevisende med Hensyn til Bevægefænomener-
nes smittende Evne ere de ingenlunde sjældne Erfaringer
fra det patologiske Omraade, hvor særligt disponerede Indi-
vider — d. v. s. saadanne, hvis Nervesystem af Naturen
er i usædvanlig Grad «bevægeligt», let sættes i Aktivitet ved
smaa Impulser — angribes af krampagtige Muskeltrækninger
af ingen anden Grund, end fordi de se Kramper af samme
Form hos en Anden. Jeg tænker ikke paa de undertiden
*) Sml. Slutningsoptrinet i Goncourt'?. La Faustin.
** De, som i sin Tid have hørt Høyen? Forelæsninger, ville
mindes, hvorledes han, mens han med uforlignelig Anskuelighed —: der
forudsætter egen meget levende samtidig Anskuelse — besktev en
Statue eller en malet Figur, tidt selv efterlignede dens Stilling, aaben-
bart ikke for at gjøre denne tydeligere ior Tilhørerne, dertil egnede
hverken hans Exteriør eller hans Plastik sig; men ganske uvilkaarligt,
paa Grund af Smitte fra det Billede, der stod for hans Sjæls Øje.
7*