Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Forfatter: C. Lange

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 225

UDK: 11 Lan gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 242 Forrige Næste
Sympati. 99 faringer om, hvor svært det er at «holde sin Faders Heste», at lade være at blinke, naar Den, vi stirre ind i Øjnene, blinker, eller at se stivt paa en Smilende uden selv at komme til at smile.*) Ret generende kan det jo ved visse Lejligheder være, at man saa særdeles let smittes af den Søvniges Gaben, for Mange ogsaa, at de vanskeligt kunne lade være at rømme sig, naar de høre Andres Rømmen. Enhver pludselig, stærk Bevægelse er i sig selv smittende; jeg griber mig selv i uvilkaarligt at eftergjøre den Mands Bevægelser, der gaar foran mig paa Gaden og pludseligt begynder at fægte med Armene, idet han er ved at tabe Balancen i det glatte Føre; og taler man med En, der ledsager sine Ord med stærke Gestikulationer, koster det ofte nogen Selvbeherskelse ikke at gjøre hans Fagter efter. Ja, naar man med Inten- sitet fordyber sig i en Statues Bevægelse eller Stilling, kan det arrivere, at man ganske uvilkaarligt gjør den efter. **) Aldeles bevisende med Hensyn til Bevægefænomener- nes smittende Evne ere de ingenlunde sjældne Erfaringer fra det patologiske Omraade, hvor særligt disponerede Indi- vider — d. v. s. saadanne, hvis Nervesystem af Naturen er i usædvanlig Grad «bevægeligt», let sættes i Aktivitet ved smaa Impulser — angribes af krampagtige Muskeltrækninger af ingen anden Grund, end fordi de se Kramper af samme Form hos en Anden. Jeg tænker ikke paa de undertiden *) Sml. Slutningsoptrinet i Goncourt'?. La Faustin. ** De, som i sin Tid have hørt Høyen? Forelæsninger, ville mindes, hvorledes han, mens han med uforlignelig Anskuelighed —: der forudsætter egen meget levende samtidig Anskuelse — besktev en Statue eller en malet Figur, tidt selv efterlignede dens Stilling, aaben- bart ikke for at gjøre denne tydeligere ior Tilhørerne, dertil egnede hverken hans Exteriør eller hans Plastik sig; men ganske uvilkaarligt, paa Grund af Smitte fra det Billede, der stod for hans Sjæls Øje. 7*