Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Kunstnydelse. II7 Betingelser falder i alt Væsentligt sammen med, hvad der i det Foregaaende er sagt om Nydelsernes Betingelser og Nydelsesmidlernes Virkemaade. Kunsten er jo kun et af vore Nydelsesmidler eller, om man vil, et Indbegreb af visse Nydelsesmidler; og hvad der gælder om Nyd- elsernes Fysiologi kan i al Almindelighed ogsaa over- føres paa Kunstens. Et ganske simpelt «fiat applicatio» kunne vi dog her ikke indskrænke os til; der vil paa alfor mange Punkter være tilvante Forestillinger at over- vinde og Fordomme at fjærne. Ogsaa have Kunst- nydelserne selvfølgeligt — lige saa vel som alle andre Arter af Nydelse — i Enkelthederne mange Ejendomme- ligheder, en Omstændighed, der let kan lede paa Vild- spor, naar Grundforholdene ikke stadigt holdes frem for Erindringen. Vil man i al Almindelighed gjøre sig klart, paa hvilken Maade et Kunstværk kan fremkalde en behagelig Stemning, berede en Nydelse, saa vil det, med den forudgaaede Udvikling i Minde, være indlysende, at dette maa kunne ske ad to i fysiologisk — eller psyko- fysiologisk, om man hellere vil — Henseende helt for- skellige Veje. Det drejer sig jo, som sagt, ved Kunst- nydelsen om en speciel Art af den almindelige emotionelle Stemningsvækkelse; og for dennes Vedkommende har jeg, som det vil erindres, ved flere Lejligheder (se S. 44 og 48 og navnlig «om Sindsbevægelser» S. 77 f.) meget indtrængende henledt Opmærksomheden paa, at den kan komme tilveje paa to Maader, nemlig dels ved cn mere direkte dels ved en mere middelbar Indvirkning paa det vasomotoriske Centrum. Forandringerne i Kar- innervationen og dermed de emotionelle Fremtoninger kunne dels skyldes Indtryk, der direkte ledes til Kar-