Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

116 Kunsten. er anvendt til Komponeringen af særligt festlige eller høj- tidelige Kostumer, hvad jo tidt har været Tilfældet; Inkonse- kvensen er meget iøjnefaldende. Og endnu større bliver den, naar man frakender Akrobaten og Ekvilibristen Kunstner- navnet i dettes egenlige Forstand, samtidigt med, at man betragter Balletdansen som afgjort hørende ind under Kunstens Omraade. I den daglige Tale er det selvfølgeligt ganske berettiget at respektere de forskelligartede Kunstneres Følelser og over for hver af dem trække Grænsen nedenfor hans Niveau; men en saadan personlig Hensynstagen kan ikke blive det ledende Princip, hvor det netop drejer sig om at finde en rationel Begrænsning af Kunstbegrebet; og det lader sig ikke gjøre nedenfor, hvor Talen bliver om de sceniske Fremstillinger, at fastholde den Sondring, der kun skyldes Vilkaarlighed eller maaske Hensyn, der fra et æste- tisk Synspunkt ingen Berettigelse have. Jeg staar altsaa formentligt i saa god Overensstem- melse, som det efter Omstændighederne kan forlanges, med den almindelige Opfattelse, naar jeg betegner Kunsten som Indbegrebet af Alt, hvad Menneskene frembringe med det Formaal derved at bevirke en Nydelse gennem Synet eller Hørelsen. Med denne Definition som Ud- gangspunkt frembyder den Opgave, vi her have stillet os, aabenbart ingen synderlige Vanskeligheder. Det drejer sig om at vise, paa hvilken Maade, ved hvilke generelle Midler, Kunsten udøver sin Virkning paa os; at vi kun herigennem kunne komme til en rationel Op- fattelse af Kunstbegrebet er indlysende, da Kunsten overhovedet kun existerer i Kraft af vor Organismes Reaktion mod Paavirkningen af de Værker, som ere frembragte med det nævnte Formaal for Øje. Men denne Paavisning af Kunstens fysiologiske Forhold og