Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik
Forfatter: C. Lange
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 225
UDK: 11 Lan gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kunstbegrebet.
I 15
af et rigtigt psykologisk Instinkt. Det er tidligere (se
S. 79) vist, hvorledes Indtrykkene paa de lavere Sanser
ikke — eller kun meget ufuldkomment — kunne frem-
kalde Nydelse gennem Afveksling; at de heller ikke ere
i Stand dertil gennem Sympati behøver ingen nærmere
Forklaring; men Afvekslingen og Sympatien ere jo vore
egenlige Kunstmidler — i alt Fald dem, som vi hidtil
have lært at kende; og de bringes saa godt som alene
tilveje gennem Syns- og Høreindtryk. Grunden til Son-
dringen vilde da være den afgjørende Forskel i Maaden,
hvorpaa Nydelsesvirkningen kommer tilveje gennem de
højere og gennem de lavere Sanser.
Om ogsaa den her givne Bestemmelse af Kunstens
Begreb er saa præcis som muligt — hvad jeg tror, den
er — saa er det indlysende, at den aldrig vil kunne be-
nyttes som en udisputabel Rettesnor over for alle enkelte
Værker eller endog hele Arter af Frembringelser med Hen-
syn til Spørgsmaalet, om de skulle regnes ind under Kunsten
eller ikke. Et Begreb, der er dannet saa tilfældigt som
det gængse Kunstbegreb, raaa nødvendigvis give Plads for
megen Vilkaarlighed og vil aldrig kunne defineres paa en
saadan Maade, at Vilkaarlighed udelukkes; derved er intet
at gjøre; man niaa kun ikke opholde sig derover, men tage
det som noget Uundgaaeligt, der heller ikke kan gjøre
videre Skade selv under en exaktere Drøftelse. Den ovenfor
givne Definition udelukker maaske Intet, som man paa
nogen Maade kunde falde paa at regne for Kunst; men
derimod indrømmer den efter sin Ordlyd vel nok Vær-
dighed som Kunst til forskellige Ting, som ikke Alle ville
være enige om at give dette Navn. Som Exempel paa
den Vilkaarlighed, der gjør sig gældende ved Ordets Brug,
kan saaledes anføres, at medens der ingen Uenighed er
om, at Udsmykning af Brugsgenstande, Bygninger o. dsl.,
kort sagt «Dekoration», hører ind under Kunsten, saa falder
vort eget Legemes Udsmykning ved Skræderens, Mode-
syerskens, Frisørens Hjælp efter den almindelige Opfattelse
udenfor Kunsten, og det selv om virkelige Kunstneres Bistand
8*