Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Forfatter: C. Lange

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 225

UDK: 11 Lan gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 242 Forrige Næste
Kunstbegrebet. I 15 af et rigtigt psykologisk Instinkt. Det er tidligere (se S. 79) vist, hvorledes Indtrykkene paa de lavere Sanser ikke — eller kun meget ufuldkomment — kunne frem- kalde Nydelse gennem Afveksling; at de heller ikke ere i Stand dertil gennem Sympati behøver ingen nærmere Forklaring; men Afvekslingen og Sympatien ere jo vore egenlige Kunstmidler — i alt Fald dem, som vi hidtil have lært at kende; og de bringes saa godt som alene tilveje gennem Syns- og Høreindtryk. Grunden til Son- dringen vilde da være den afgjørende Forskel i Maaden, hvorpaa Nydelsesvirkningen kommer tilveje gennem de højere og gennem de lavere Sanser. Om ogsaa den her givne Bestemmelse af Kunstens Begreb er saa præcis som muligt — hvad jeg tror, den er — saa er det indlysende, at den aldrig vil kunne be- nyttes som en udisputabel Rettesnor over for alle enkelte Værker eller endog hele Arter af Frembringelser med Hen- syn til Spørgsmaalet, om de skulle regnes ind under Kunsten eller ikke. Et Begreb, der er dannet saa tilfældigt som det gængse Kunstbegreb, raaa nødvendigvis give Plads for megen Vilkaarlighed og vil aldrig kunne defineres paa en saadan Maade, at Vilkaarlighed udelukkes; derved er intet at gjøre; man niaa kun ikke opholde sig derover, men tage det som noget Uundgaaeligt, der heller ikke kan gjøre videre Skade selv under en exaktere Drøftelse. Den ovenfor givne Definition udelukker maaske Intet, som man paa nogen Maade kunde falde paa at regne for Kunst; men derimod indrømmer den efter sin Ordlyd vel nok Vær- dighed som Kunst til forskellige Ting, som ikke Alle ville være enige om at give dette Navn. Som Exempel paa den Vilkaarlighed, der gjør sig gældende ved Ordets Brug, kan saaledes anføres, at medens der ingen Uenighed er om, at Udsmykning af Brugsgenstande, Bygninger o. dsl., kort sagt «Dekoration», hører ind under Kunsten, saa falder vort eget Legemes Udsmykning ved Skræderens, Mode- syerskens, Frisørens Hjælp efter den almindelige Opfattelse udenfor Kunsten, og det selv om virkelige Kunstneres Bistand 8*