Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Kunsten. i 14 ganske udenfor Kunstens Omraade, da man dog antage- ligt altid har nogen Del i Valget af de Farver, som man iøvrigt overlader Tilfældet at raade med. Men Leonardo da Vinci havde dog Ret, naar han, imod Botti- celli, hævdede, at det ikke var Kunst, om ogsaa den Klat, der frembringes, ved at en farvefyldt Svamp kastes mod en Væg, tilfældigt formede sig til et smukt Land- skab. For at en Frembringelse skal komme ind under Begrebet Kunst, er det imidlertid endnu ikke tilstrække- ligt, at den er et Menneskeværk, udført i den bestemte Hensigt at bevirke Nydelse; den regnes kun for et Kunstværk, saafremt dens Virkning paa os sker igennem de «højere» Sanser, gennem Øret eller Øjet; det er kun de «aandelige» Nydelser — som man uden psykologisk Berettigelse betegner dem i Modsætning til dem, der opnaas gennem de lavere Sanser — som efter den gængse Opfattelse kunne regnes til Kunstnydelserne; hvormeget en Gourmand end muligvis kunde ønske at hævde sin Tilbøjelighed en Plads blandt de kunstneriske Tendenser, saa vil Verden ikke føje ham heri; Koge- kunsten maa nu engang tiltrods for sit Navn finde sig i at blive holdt udenfor Æstetikens Omraade. Lugtind- trykkene indtage vel, som allerede tidligere omtalt, en noget højere Rang i det almindelige Omdømme end Smagsfornemmelserne; Nydelsen er mindre «materiel»; men ingen Parfume bliver dog til et Kunstværk, ingen Røgelsefabrikant til en Kunstner i den almindelige Me- ning. Den Forskel, man saaledes overfor Kunstbegrebet ganske instinktmæssigt har gjort mellem Syns- og Høre- indtrykkene paa den ene Side og de øvrige Sanseindtryk paa den anden, kunde synes ganske vilkaarlig og ube- rettiget; i Virkeligheden er den dog muligvis udsprungen