Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Kunstbegrebsl. I I 3 Tilblivelsesmaade og deraf følgende Ubestemthed kan ventes, at en Definition overhovedet skal kunne passe. Maaske vil det dog for at komme ganske paa det Rene i saa Henseende ikke være overflødigt lidt nærmere at begrunde de enkelte Bestemmelser, som indeholdes i den. At Intet regnes for Kunst som ikke er Menneske- værk, derom hersker der selvfølgeligt ingen Uenighed; Naturfrembringelserne staa jo i den almindelige Bevidst- hed som det diametralt Modsatte af Kunstens Værker i æstetisk Henseende, Nydelsen af Naturen som noget i sit Væsen forskelligt fra Kunstnydelsen. Men heller ikke ethvert Menneskeværk, der frembringer Nydelse, er jo Kunst, ikke engang om ogsaa Nydelsen kommer tilveje ved de samme Midler, der ellers ere i Stand til at fremkalde en Kunstnydelse. Det kan ske, at den Mand, der bygger et Hus, under Bestræbelsen for at give en Række Stolper den hensigtsmæssigste Form og Anordning, hændelsesvis frembringer Afvekslinger, Pro- portioner, Perspektiver o. dsl., som virke behageligt paa Øjet og saaledes fremkalde en Nydelse; dette er selv- følgeligt ikke Kunst — om end det Eneste, der adskiller det Frembragte fra Kunsten, er den manglende Intention Man kan altsaa ikke altid uden videre se paa et Værk, om det er et Kunstværk eller ikke, det er ikke bestemte Egenskaber, der i saa Henseende er det ene Afgjørende. Spilder jeg en Klat Blæk paa mit Papir, kan det mu- ligvis flyde ud til en udtryksfuld Silhouet eller en mor- som komisk Figur, der vilde være et lille Kunstværk, hvis det var malet forsætligt, men nu kun er og bliver en Klat. — Naar man efter en almindeligt anvendt Fremgangsmaade dekorerer keramiske Arbejder ved at lade Farver flyde, som de selv ville, ned ad Genstandenes Sider, saa er man paa et Grænsegebet, maaske ikke 8