Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Kunstnydelse. 121 vaar; thi det er ganske andre Rørelser end de egenligt kunstneriske, der herved gjøre sig gældende. — Paa samme Maade lade hele Religionssamfund sig hensætte i Stemninger af forskellig Art ved Kunstværker, plastiske eller digteriske, der lade de udenfor Staaende uberørte, fordi de mangle «Forudsætningerne», den Forandring i Hjernen, hvoraf det er betinget, at Indtrykket af Kunst- værket kan bringe en vasomotorisk Funktion i Stand; o. s. fremd. Naar jeg i det Foregaaende saa stærkt har insisteret paa Sondringen mellem de umiddelbare og de middel- bare Virkninger af Kunstmidlerne — og for den Sags Skyld af alle emotionelle Paavirkninger overhovedet — saa har jeg selvfølgeligt dermed ikke villet sige, at vi i hvert enkelt Tilfælde kun have med én af disse Virk- ninger at gjøre eller, med andre Ord, at det enkelte Indtryk kun virkede paa én Maade, enten ved umiddel- bart at forplantes til det vasomotoriske Centrum eller ved at naa dette ad en Omvej efter først at have sat en Hjernevirksomhed i Gang. Tvært imod; der er rime- ligvis ingen Sanseindtryk, som have den Egenskab alene at stile direkte mod Karnervecellerne eller alene at tage Vejen til Hjernens Barksubstans, begge Veje staa aabne for dem alle, i alt Fald saa længe vi ere i vaagen Til- stand ; og for saa vidt vil altsaa Indvirkningen af et Kunstværk paa vort Øje eller Øre have Muligheden for paa én Gang at fremkalde saavel en direkte Nydelse som en indirekte, formidlet ved en Hjernevirksomhed. Paa denne Maade sker det f. Ex., at Synet af en Flag- dekoration kan behage samtidigt ved det umiddelbare Synsindtryk og ved de patriotiske Følelser, der vækkes i vort Bryst; eller at et Maleri, som Giov. Bellini?, be- kendte Pietå, der rører den Rettroende ved sin religiøse