Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Beundringens Rolle i Kunstnydelsen. 127 standigheden, Indsigten i Kunstmidlernes Anvendelses- maade, i Kunstens Teknik, stiger. Det kommer da let saa vidt, at den hos den meget Indsigtsfulde bliver Hovedmomentet, undertiden det eneste, der kommer i Betragtning ved Vurderingen af et Kunstværk. Stærkest og mest ensidigt kan den selvfølgeligt komme til at gjøre sig gældende hos Den, der selv udøver den paa- gældende Kunst, og som saaledes bedst kender de Van- skeligheder, dens Teknik frembyder: en Maler faar over for et Maleri paa denne Maade en Nydelse, der kun i ringe Grad er beskaaren os andre, men som paa den anden Side let lader ham ringeagte dets øvrige Virke- midler; en Digter ligeledes over for et poetisk Værk, en Danser over for en Ballet, en Akrobat ved en Trapez- kunst o. s. v. Kunstneren kommer derfor indenfor sin Kunsts Omraade let i sin Dom til at afvige selv fra det iøvrigt intelligente og kunstmodtagelige Publikum; og han, ligesom den mer eller mindre ægte «Kunst- kender», havner let og ganske naturligt i den Synsmaade, at Sujetet i og for sig er ligegyldigt, at «et Plankeværk- er en lige saa god Opgave for Maleren som en Ma- donna», eller at Skildringen af en Samtale mellem to Sjovere paa en Knejpe kan være lige saa nydelsesrig Kunst som Romeo og Julies Dialog i Maaneskinsnatten eller Englenes Ordveksel i Miltons Paradis. Vi ere hermed inde i det saa forskelligt bedømte Princip Part pour 1'art, det Princip, der fordrer, at et Kunstværk alene skal vurderes efter sine rent artistiske Egenskaber, og saaledes gjør Beundringen til den eneste berettigede Nydelsesfølelse over for Kunsten. Derimod er for saa vidt intet at indvende, som Enhver jo maa have Lov til at søge sin Nydelse ved Kunstværket, hvor han kan finde den, og man ikke kan formene den særligt Ind-