Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

128 Kunsten. sigtsfulde i at sætte alle dets øvrige Egenskaber tilside for at se alene paa dets Udførelse og vurdere det i Henhold til de Vanskeligheder, denne har frembudt. Men Principet er selvfølgeligt ensidigt; kræver Be- undringen sin Ret, saa maa det ikke være paa Bekost- ning af de øvrige Momenter, hvorved Kunstværket er i Stand til at vække Behag; vi have jo set, hvor mægtige Kunstmidler Afvekslingen og Sympatien kunne være; — og det er farligt for Kunsten selv, fordi det, hvis det blev eneherskende, vilde indskrænke dens Publikum til en snæver Kreds — de sande Indviede, om man saa vil, men ogsaa de Ligegyldige over for de store Op- gaver, den kan have udenfor Udviklingen af det rent «Artistiske» i snævrere Forstand. Med hvad Ret vilde man udelukke det store Publikum fra de Nydelser, som det, trods sin som oftest fuldstændige artistiske Naivitet, kan kave af Kunsten? Og Kunstnerne, der drev deres Gjerning alene til indbyrdes Fornøjelse, vilde snart, naar de saa deres Virkemidler indskrænkes og deres Publi- kum med det Samme svinde bort eller blive uforstaaende, komme til at sande cTAlembert's Ord: «malheur aux productions de l’art dont toute la beauté n’est que pour 1’artiste»*). Af samme Grund er det ogsaa i Reglen uheldigt, naar den Kritiker, der skal vejlede det store Publikum, selv er Kunstner. Som saadan vil han let komme til at lægge Hovedvægten paa de Momenter, der ikke ret vel kunne Vurderes udenfor Kunstnernes *) Protogenes havde sikkert gjort Ret i at følge Aristoteles’ Raad, naar denne opfordrede ham til at vælge sine Emner blandt Alexanders Bedrifter, der opfyldte og interesserede Alle. Han har næppe tjent sit Eftermæle ved, dreven af «quædam artis libidox, i Henhold til Principet l’art pour l’art at hellige sin Kunst til at male f. Ex. en Agerhøne, om Billedet end i Øjeblikket vakte Beundring i hele Græken- land (sml. Plin. hist. nat. XXXV,),