Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Forfatter: C. Lange

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 225

UDK: 11 Lan gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 242 Forrige Næste
130 Kim s ten. Folkepoesi, der til Trods for sin Tarvelighed ofte, og med Rette, udøver en stærkere Nydelsesvirkning end den langt fuldkomnere og rigere Kunstdigtning — kort sagt, den forholdsvis stærke Virkning af Begyndernes, de Uudviklede» Kunstfrembringelser, den synes i al Al- mindelighed ikke at kunne have nogen anden Aarsag end Beundringen over, hvad der ved smaa Midler og ringe Forudsætninger har kunnet udrettes, altsaa over Besejringen af Vanskeligheder. Vi prise højt endog vore forhistoriske Forfædres i sig selv meget ufuldkomne Forsøg paa med en Flintflække at ridse en Dyrefigur ind i en Benflade eller de sydafrikanske Buskmænds Tegninger paa Klippevæggene — Frembringelser, som øjeblikkeligt vilde tabe al Interesse og Værdi, saafremt det oplystes, at vi vare Genstand for Bedrageri eller en Skuffelse, og at Kunstværkerne vare frembragte af civi- liserede Nutidsmennesker; og dog forandredes deres Egenskaber jo ikke derved; det Eneste, der forandredes, var de Vilkaar, hvorunder de vare bievne til og dermed de Vanskeligheder, Kunstneren havde havt at overvinde. Hele dette Forhold medvirker — Side om Side med vort Behov for Afveksling — til, at ingen Kunst- retning, ingen Kunstskole kan leve ret længe. Naar dens Teknik har naat sit Højdepunkt, naar den har gennemarbejdet sine Ideer og Opgaver, naar den, kort sagt, «ikke har noget Nyt at fortælle os», naar «vi kan den udenad», saa ønsker man ikke længer at have med den at gjøre — ikke fordi Teknik og Tanker og Ideer ikke fremdeles skulde kunne anvendes til at frembringe lige saa gode, endog i og for sig bedre Værker end dem, vi beundrede under Skolens F'rem- blomstren; men nu er det blevet for let. Christian Winther s indsmigrende Rytmer have fremkaldt ikke faa