Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Beundringen. I3I Forsøg i samme Retning, Vers, som maaske i og for sig gærne kunde været skrevne af Mesteren selv: men Ingen, der kender deres Forudsætninger, gider selv- følgeligt læse dem. Og hvem vilde gennembæves af en hellig Kunstfølelse over for en Kopi af Parthenon, den være nok saa fuldkomment udført? Tintoretto var en daarlig Æstetiker, hvis det er sandt, at han erklærede det for sin Opgave at forene Michel Angelo’s Former med 1 izian’s Farver; Efterverdenen vilde ikke have ydet ham synderlig Tak for hans Forsøg i den Retning. Det haanligste Ord, man kan anvende om en Kunst eller et Kunstværk, er det meget moderne Udtryk «banalt»; dette siger ikke noget om Beskaffenheden af den paa- gældende Genstand; den kunde for den Sags Skyld gærne være fuldkommen; det siger kun, at man har set eller hørt den før, Kunstneren er kommen for let til sit Resultat; Bevidstheden derom er tilstrækkelig til, at vi ikke røres af dets maaske ellers fortræffelige Egenskaber. Enhver Kunstretning og Kunstskole maa som sagt allerede af den Grund gaa under før eller senere, desto tidligere i Reglen jo mere udpræget og ejendommelig dens Karakter er, thi med den større Særegenhed følger jo gærne mindre Mangfoldighed, færre Muligheder. Re- næssancekunsten blev «banal» som Gotiken, Rokkoko’en som Renæssancen o. s. v.; Naturalismen visner hen som Romantiken, som Klassicismen, og som det snart vil gaa med Symbolismen; ingen Retning undgaar sin Skæbne; men det giver en forkert Forestilling om For- holdet, naar det ofte siges, at den ene Retning fortrænges eller dræbes af den anden. Afvekslingen er ikke ens- betydende med Fremskridt, den nye Retning er ikke i og for sig bedre end den, som den afløser. Enhver Retning bærer i sig selv Spiren til sin uundgaaelige Død. g*