Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

De generelle Kunstmidler. 133 i vort Aarhundrede have spillet, navnlig- i Samfund med lidet udviklet Kunstsans. Man anede ikke, at man i sin Bestræbelse for at undfly det Banale var geraadet ind i en potenseret Banalitet, der ikke kunde undgaa hurtigt at blive opdaget. — De krampagtige Anstrengelser, man i vore Dage møder — især paa de forskellige Landes «frie Udstillinger» — for at undgaa Banalitet, og hvori mange Kunstnere ganske ere gaaede op, saa at det er al deres Bestræbelse at frembringe noget ikke før Set, hvorledes det saa for Resten bliver, disse Anstrengelser, der ofte føre til saa højst kuriøse Resultater, ere for saa vidt bedre, som Kunstnerne her ikke ere styrtede i den Faldgrube, som Prærafaeliterne i deres Hjertes Uskyld lode sig lokke i; men man glemmer paa den anden Side, at det: ikke at være banal er en rent negativ Egenskab, der vel kan frelse et Kunstværk fra at blive overset og falde ubemærket til Jorden, men selvfølgeligt ikke i sig selv kan skabe nogen Kunstnydelse. Men Ulykken er den, at netop De, der — i Malerkunst, Poesi, Musik o. s. v. — have mest Opfordring og Trang til at søge deres Styrke i Ikke-Banalitet alene, selv- følgeligt ikke just ere Dem, der have de bedste positive Betingelser for at berede os hverken den sande artistiske eller den populære Nydelse ved deres Præstationer. — Jeg har i det F'oregaaende bestræbt mig for at gjøre det klart, paa hvilken Maade og ved hvilke Midler Kunsten i al Almindelighed fremkalder Nydelse hos os; det vil maaske ikke være uhensigtsmæssigt i faa Ord at rekapitulere de indvundne Resultater. Kunsten omfatter de Nydelsesmidler, der, til Forskel fra dem, Naturen yder, ere frembragte af Menneskene selv. Spørgsmaalet bliver