Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Forfatter: C. Lange

År: 1899

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 225

UDK: 11 Lan gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 242 Forrige Næste
Dekoration, I4I jo i Virkeligheden Farvevirkninger, man tilstræber, og gennem hvilke man søger at fremkalde Nydelse. Hvorfra udspringer nu den Trang, Menneskene til alle Tider og i alle Egne have havt til at udsmykke deres Omgivelser med Farver? aabenbart fra det natur- lige, fysiologiske, Behov, som Øjet, lige saa vel som de øvrige Sanseorganer, har til vekslende Indtryk. Derfor bliver der ogsaa kun Tale om Dekoration, Kunst, hvor vi staar overfor en Sammenstilling af forskellige Farver eller Farvetoner. Den ganske ensformige Farvning af en Flade vil man ikke betragte som en Kunstydelse, derom ere Menneskene instinktsmæssige bievne enige og det med Rette. Den ene Farve er ikke i og for sig skønnere, mere behagelig for Øjet end den anden; dette er allerede tidligere omtalt. Naar jeg foretrækker visse Farver paa mine Vægge eller Møbler fremfor andre, saa kan der jo være gode og gyldige Grunde hertil, uden at Farvernes absolute Kvalitet behøver at komme i Betragtning: det kan dreje sig om Sammen- stilling med andre farvede Genstande, om Lysforhold o. dsl., for ikke at tale om den overvejende Indflydelse, som Vane, Minder, Mode, Lyst til Forandring og lig- nende ganske ukunstneriske Momenter ofte kunne have paa Valget. Sker det virkeligt, at en ganske ensformig Farve paa en Væg, et Tæppe, en Vase blot ved sin Kvalitet frembringer en Nydelsesvirkning, saa er det i Virkeligheden, og kan kun være, i den mulige Egenskab af Afveksling efter et tidligere Farveindtryk, som ikke længer gjorde nogen Virkning paa os, som kedede eller muligvis trættede os (sml. S. 68); saasnart Afvekslingens Virkning er forbi, er det ude med Nydelsen. Har man intet Andet at rette sit Øje paa end den ensfarvede Flade, intet Farveindtryk at veksle med, saa ser man