Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

142 Kunsten. den efter en kort Tids Forløb ikke mere med den virke- lige Farve, men med dennes Komplementfarve som et Vidnesbyrd om, at Øjets Modtagelighed for hin midler- tidigt er udslukt; slutteligt faar man slet intet Farve- indtryk mere, Synsnerven har tabt sin Excitabilitet for det ensformige, uforanderlige Indtryk. Farvedekorationen virker saaledes ikke simpelt hen ved Farver, men ved Farvesammenstillinger; der hører flere Farver til for at frembringe en dekorativ Virkning, eller i alt Fald et Sammenspil mellem farveløse — sorte — og farvede Partier. Men fordi Istandkomsten af en Nydelsesvirkning kræver Anvendelsen af vekslende Farver eller Toner, er det jo ikke paa Forhaand givet, at det ene og alene kommer an paa at frembringe en Afveks- ling af Indtrykkene. At Afvekslingen i og for sig kan frembringe Nydelse, at den endog er en uomgængelig Betingelse for Nydelsesvirkningen, det vil man forhaaben- ligt være villig til at indrømme i Henhold til det tid- ligere Udviklede. Men Farvernes Samvirken kunde jo godt tænkes at vække Lystfølelse ogsaa paa andre Maader; og den almindelige Antagelse gaar i Virkelig- heden ud paa, at den gjør det, ja lægger endog Hoved- vægten paa ganske andre Momenter end Afvekslingen. Fremsætter man det Spørgsmaal, hvad det er, det kommer an paa, naar en dekorativ Farvevirkning skal være til Behag, frembringe Nydelse, saa kan man være ganske sikker paa det Svar, at Alt beror paa, hvorledes Farverne passe til hinanden; og føler man sig ikke til- strækkeligt oplyst herved, men ønsker at erfare, hvad det egenligt vil sige, at Farver passe sammen, saa be- læres man om, at de skulle staa i et harmonisk Forhold til hinanden; det forlanges, at deres dekorative Anvend- else skal frembringe en Farveharmoni, under Omstæn-