Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik
Forfatter: C. Lange
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 225
UDK: 11 Lan gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kunsten.
156
for at skafte os Nydelse, gaa alle ud paa at frembringe
Afveksling, det være sig nu i den ene eller den anden
af de to beslægtede Betydninger, hvori Ordet her er
brugt; og det er gennem Afvekslingen, hvis Evne til at
vække Nydelse vi kende, at den tilsigtede Virkning op-
naas. Rigtigere og klarere udtrykkes Forholdet, naar
vi sige, at Menneskene i deres naturmæssige Trang til
vekslende og bestandigt nye Sanseindtryk have fundet
paa at udstyre de Genstande, hvormed de omgive sig,
med Farver og Former paa en saadan Maade, at denne
3 rang imødekommes, og at denne Udstyrelse har faaet
Benævnelsen Dekoration. Det er i Virkeligheden kun
Afvekslingstrangen, man har stræbt at tilfredsstille paa
denne Maade, ikke nogen 1 rang til bestemte Former
eller Farver eller Farvesammenstillinger. Der kan gives
en fysiologisk Forstaaelse af, at Afvekslingen forskaffer
Nydelse, men ikke af, at den græske Vaseform skulde
behage mere end den arabiske eller den blaa Farve
mere end den gule; og Erfaringen modsiger ogsaa be-
stemt, at den ene Form eller Farve i og for sig skulde
have et saadant Fortrin fremfor den anden. Noget
ganske andet er det, at man i det enkelte givne Til-
fælde i Reglen vil synes bedre om den ene end om den
anden; dette kan bero paa allehaande øjeblikkelige eller
individuelle, mer eller mindre tilfældige Omstændigheder
og er selvfølgeligt af den største Betydning med Hensyn
til vort faktiske Forhold til den givne Dekoration, kan
gjøre, at den er skøn i den Enes Øjne, grim i den
Andens, eller behager os paa ét Tidspunkt, men ikke
paa et andet; men dette er Noget, som er Æstetiken
som Videnskab uvedkommende; den kan kun beskæftige
sig med, hvad der har almindelig Gyldighed; og for
den bliver Opgaven over for de dekorative Kunster