Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

164 Kunsten, smykninger og mange andre Kunstfrembringelser. Temp- ler, Kirker og Paladser ere mere durable Ting end Ler- vaser og Stuemøbler; de staa nu engang, hvor de staa; og trænger man til at have noget Nyt for Øjet, saa maa man som oftest nøjes med, saa godt det vil lade sig gjøre, at kalfatre om paa dem for at bringe dem nogenlunde i Overenstsemmelse med den øjeblikkelige Smag. Forsøg i denne Retning ere jo, som f. Ex. vore Landsbykirker vidne om, foretagne i overordenligt stor Maalestok i Tidernes Løb, og man har — hvor maadelig end Udførelsen i Reglen har været — derved utvivlsomt ofte forskaffet sig en øjeblikkelig Nydelse gennem Til- fredsstillelsen af sin Nyhedstrang. I de sidste Decennier er der jo imidlertid nogenlunde Enstemmighed om at forkættre en saadan «Vandalisme» og maaske af gode Grunde, kun ikke æstetiske. Vore Forfædres Standpunkt, naar de lavede om paa de Bygninger, hvis Stil efter- haanden var bleven dem «banal», var det æstetiske; vort Standpunkt, naar vi fordømme deres Færd, er det historiske, der jo ogsaa vil have sin Ret og for Tiden har faaet den paa disse Enemærker. Der er kun ingen Grund til at bruge stærke Ord om Fortidens Fremgangs- maade, i alt Fald hvis den havde forstaaet at fyldest- gjøre sine æstetiske Formaal bedre, end det i Reglen lykkedes den. Det æstetiske Standpunkt er under alle Omstændigheder mere universelt, mere almengyldigt, mere støttet paa uforanderlige fysiologiske Forhold end det historiske. Nyhedsbestræbelsen synes at være i stadig og stærk Tiltagen for Arkitekturens som overhovedet for de fleste Kunstarters Vedkommende. Dette kan kim forekomme os naturligt; Nyheden hindrer jo ikke, eller behøver ikke at hindre, de egenlige Kunstmidlers Anvendelse,