Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

 Arkitekturen. j g 5 den føjer kun et Plus til deres Virkninger; hvorfor skulde man da ikke betjene sig af dette mægtige Nydelses- middel i saa stor Udstrækning, som de forhaanden værende Betingelser gjøre det muligt. Og disse blive stadigt rigere i Aarenes Løb. Hvad det her kommer an paa er paa den ene Side de skabende Kunstneres Antal og Bestræbelser, paa den anden Samfundets Rig- dom og Nydelsestrang. Alt dette er i Vækst. Men dette har for Arkitekturen den Følge, at en ny Stil ikke kan komme til Udvikling. Man hører tidt nok Be- klagelse og Forundring herover. Er det virkeligt be- klagelsesværdigt, og vil man for Alvor stræbe at skafte Betingelser for Udviklingen af en ny Stil, saa er der intet andet at gjøre end at slaa af paa sine Fordringer om evig Afveksling i Formerne og Motiverne, om stadigt nye Indtryk paa disse Omraader. Men i Virkeligheden bedrager man sig, hvis man staar i den Formening, at man nutildags vilde føle sig tilfreds ved en i sine Grund- former ensartet Arkitektur, en ny arkitektonisk Stil. Hvad man i sin Nydelsestrang forlanger er jo tvært imod, at saa at sige hvert Hus skal byde noget Nyt, Ingen vil bygge, som hans Nabo bygger. Den eneste kunstneriske Opgave for Arkitekten bliver paa denne Maade ofte at frembringe Former, der saa lidt som muligt ligne Noget, der tidligere er set; men dette er ikke Vejen til at skabe en Stil. En saadan fremkommer ved eller bestaar i en ejendommelig og i Hovedtrækkene ensartet Benyttelse af Kunstmidlet, Afvekslingen; men til Studiet af og Fordybelsen i dennes Anvendelse bliver der ingen Tid, naar der uafladeligt skal skabes noget Nyt. Den kunstneriske Benyttelse af Afvekslingen falder endog jævnligt helt bort i vore Dage, idet Nydelses- virkningen alene søges tilvejebragt ved Nyheden, «Origi-