Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

168 Kunsten. Nu er jo alligevel, oprigtigt talt, Billedhuggerkunst- ens Evne til at fremkalde sympatiske Stemninger ikke saa særdeles stor i alt Fald hos Nationer med en ikke mere levende Kunstfølelse end vor. Den har med nogen Ret faaet Ord for at være «kold». Derfor er denne Kunstart ogsaa i vore Dage og under vore Himmelegne i Virkeligheden kun meget lidt populær. Naar man fra- regner Dem, der for at opretholde Prætensioner paa kunstnerisk Sans og Interesse ikke ret vel kunne forbi- gaa Skulpturmusæernes og Udstillingernes Afdelinger for Plastik, ere De, der se paa Billedhuggerværker af anden Grund end Nysgerrighed eller andre rent ukunstneriske Motiver, snart talte. Det er jo forholdsvis sjeldent, at Billedhuggerkunsten giver sig af med at tale det stærke Lidenskabernes Sprog, der kræves, for at sympatiske Stemninger skulle komme tilveje hos ikke meget sen- sible Tilskuere; og det synes saa lidet stemmende med dens kunstneriske Opgaver og Udtryksmidler, at det ikke engang altid er blevet godt optaget, naar den kom ud af den «klassiske Ro» og tillod sig at tolke Sindets Oprør altfor energisk («Parenthyrsus»), Vi møde nu og da Udtrykket for den inderlige Smerte som hos Niobe, i nogle Gravrelieffer, en eller anden Pietå, eller en lystig Stemning hos en gemytlig Satyr, en stolt For- tørnelse som hos Apollo fra Belvedere, men forholds- vis sjeldent en betagende Angst og Rædsel som hos Laokoonsfigurerne eller Bissen’s Orest, eller et vildt Ra- seri som hos Thorvaldsens Akilles. Allerstørste De- len af Billedhuggerkunstens Menneskeskikkelser ere liden- skabsløse, de fleste endog stemningsløse; der bliver saa- ledes kun et ringe Antal tilbage, for hvis Vedkommende der kan være lale om en Virkning gennem sympatisk Stemningsvækkelse.