Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Skulpturen. 169 Saafremt en Kunstydelse kun kunde komme tilveje gennem de egenlige Kunstmidler: Afvekslingen og Sym- patien, vilde det se daarligt ud for Skulpturen, der saa godt som slet ikke kan betjene sig af den første og kun i et Mindretal af Tilfældene lægger an paa en saa ener- gisk Gengivelse af Lidenskabernes eller Sindsbevægelser- nes legemlige Udtryk, at derved sympatiske Rørelser kunne kaldes tillive hos Tilskuerne. Der findes jo imid- lertid, som udførligt omtalt ovenfor, endnu en Kilde til Kunstnydelse, og det en meget mægtig, efter Nogles Anskuelse endog den rette og egenlige, nemlig Extasen, Beundringen; og det er i Virkeligheden fra den, at den store Nydelsesvirkning, som Skulpturen kan frembringe, især har sin Oprindelse. Efter hvad jeg tidligere har sagt om Beundringens Rolle i Kunstnydelsen i Almindelighed, vil en nærmere Redegjørelse for dens specielle Forhold til Skulpturen være overflødig. Dens Betydning for Lyst- følelsens Tilvejekomst falder jo netop her i Øjnene med særlig Tydelighed. Hovedbestræbelsen for Billedhugger- kunsten kan vel siges, som det ogsaa tit er sagt, at være den fuldkomnest mulige Gengivelse af Menneske- skikkelsen; derved at den med fuldkommen Nøjagtighed gengiver sin Model, bevirker den en Nydelse, et Behag, hvortil intet Tilsvarende spores ved Betragtningen af Modellen selv, skønt Formerne jo ere de samme. Man kunde jo gjøre Prøven ved at opstille et Par mønsterværdigt skabte Ynglinge i de samme Stillinger som Praxiteles’ Sauroktonos eller Lysipp’s Apoxyomenos. Muligvis kunde Følelsen af at staa over for Mestervær- ker af Naturens Skabning frembringe et Behag, en Nyd- else ; men en Beundringsfølelse af denne Oprindelse vilde jo absolut intet have gjøre med den Beundringens Nydelse, vi føle over for de græske Mesteres Værker,