Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

I/O Kunsten. selv om de levende Kroppe vare lige saa veldannede og Stillingerne efterlignede med den fuldkomneste Nøjagtig- hed. Kunstnydelsen har følgeligt ikke, som man indbil- der sig, sin Kilde i noget umiddelbart Indtryk af Linier- nes Skønhed, Formernes Finhed og Ynde, Stillingernes Liv og Naturlighed; var det Tilfældet, saa vilde det jo være meget bekvemmere og billigere at skaffe sig den plastiske Nydelse gennem Arrangements af «levende Bil- leder» o. dsl. Saadanne Fremstillinger have jo i Virke- ligheden i sin Tid været ret meget i Mode, men selv- følgeligt ikke til Frembringelsen af en umiddelbar Nyd- else af samme Art som den, Billedhuggerværkerne kalde tillive; man efterlignede jo gærne et eller andet bekendt Kunstværk, og Nydelsen kom da tilveje gennem Beun- dringen over Efterligningens Fortrinlighed — naturlig- vis afset fra det Behag, som en Lady Hamilton’s eller Ida Bruun’s personlige Yndigheder kunde vække hos Tilskuerne. Det er da ikke det umiddelbare Syn af Genstanden, der frembringer Nydelse; denne har sin Kilde i Bevidst- heden om, at man staar over for en frembragt Genstand, et Menneskeværk, og opstaar kun hos Den, der har For- stand paa, hvad der er udrettet, hvor store Vanskelig- heder, der ere overvundne ved dets Fremstilling eller, med andre Ord, besidder Forudsætninger for at kunne beundre Værket. Hvor stor en Rolle, Beundringen end kan spille ved Nydelsesfølelsens Tilvejekomst ogsaa i andre Kunstarter, saa er der dog ingen anden, hvor dens Betydning er saa afgjørende og exklusiv som i Skulp- turen; her er det derfor særligt, at Principet l’art pour l’art bliver realiseret; det er hovedsageligt kun de Ind- viedes, de Kunstforstandiges, lille Kreds, der med Sand- hed kunne tale om Nydelse over for dens Værker. Hvor