Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik
Forfatter: C. Lange
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 225
UDK: 11 Lan gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I/O
Kunsten.
selv om de levende Kroppe vare lige saa veldannede og
Stillingerne efterlignede med den fuldkomneste Nøjagtig-
hed. Kunstnydelsen har følgeligt ikke, som man indbil-
der sig, sin Kilde i noget umiddelbart Indtryk af Linier-
nes Skønhed, Formernes Finhed og Ynde, Stillingernes
Liv og Naturlighed; var det Tilfældet, saa vilde det jo
være meget bekvemmere og billigere at skaffe sig den
plastiske Nydelse gennem Arrangements af «levende Bil-
leder» o. dsl. Saadanne Fremstillinger have jo i Virke-
ligheden i sin Tid været ret meget i Mode, men selv-
følgeligt ikke til Frembringelsen af en umiddelbar Nyd-
else af samme Art som den, Billedhuggerværkerne kalde
tillive; man efterlignede jo gærne et eller andet bekendt
Kunstværk, og Nydelsen kom da tilveje gennem Beun-
dringen over Efterligningens Fortrinlighed — naturlig-
vis afset fra det Behag, som en Lady Hamilton’s eller
Ida Bruun’s personlige Yndigheder kunde vække hos
Tilskuerne.
Det er da ikke det umiddelbare Syn af Genstanden,
der frembringer Nydelse; denne har sin Kilde i Bevidst-
heden om, at man staar over for en frembragt Genstand,
et Menneskeværk, og opstaar kun hos Den, der har For-
stand paa, hvad der er udrettet, hvor store Vanskelig-
heder, der ere overvundne ved dets Fremstilling eller,
med andre Ord, besidder Forudsætninger for at kunne
beundre Værket. Hvor stor en Rolle, Beundringen end
kan spille ved Nydelsesfølelsens Tilvejekomst ogsaa i
andre Kunstarter, saa er der dog ingen anden, hvor dens
Betydning er saa afgjørende og exklusiv som i Skulp-
turen; her er det derfor særligt, at Principet l’art pour
l’art bliver realiseret; det er hovedsageligt kun de Ind-
viedes, de Kunstforstandiges, lille Kreds, der med Sand-
hed kunne tale om Nydelse over for dens Værker. Hvor