Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik
Forfatter: C. Lange
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 225
UDK: 11 Lan gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1/2
Kunsten.
bevægelsernes og Lidenskabernes legemlige Udtryk. Dette
gælder i alt Fald den store Skulptur, den klassiske og
dennes mere moderne Affødninger. Selv ved den videst
drevne Polykromi synes her de nøgne Dele, Øjnene und-
tagne, i det Højeste at have faaet en let og ensformig
Farvetone. Hudens større eller mindre Blodholdighed, hvoraf
Sindsbevægelserne i en saa væsenlig Grad faa deres Fysio-
gnomi, har Skulpturen saaledes intet Udtryk for, og dog
forstaas dens emotionelle Svulmen eller Kollaps kun uklart,
naar den ikke faar sin Kommentar i den ledsagende
tarveskiftning. En Fremstilling af Skrækkens, Glædens,
Raseriets Billede uden Farvernes Hjælp kommer ikke alene
til at savne et vigtigt Udtryksmiddel, men staar let i Fare
for at blive fysiologisk tvetydig eller meningsløs. Paa
dette Omraade maatte Billedhuggerkunsten altid falde igen-
nem i Konkurrencen med Maleriet; det kan da forstaas, at
den har foretrukket ikke at indlade sig paa Kappestriden
eller i alt Paid at søge sin væsenligste Opgave andensteds.
Et andet Spørgsmaal bliver det, hvorfor den overhovedet
har givet Afkald paa en realistisk Anvendelse af Farver og
saaledes indskrænket sine Virkemidler paa en tilsyneladende
ufornøden Maade. Det stod jo i dens Magt at give sine
Menneskeskikkelser naturlige Farver og saaledes fjærne
Hindringen for den fuldkomne Gengivelse af det emotio-
nelle Udtryk; og man skulde synes, at Opfordringen hertil
maatte være saa meget desto større, som Farvernes An-
vendelse her maatte falde simplere og lettere end i Maler-
kunsten, hvor Formerne ikke forud ere givne, men ogsaa
skulle tilvejebringes ved Farvernes Hjælp. Jeg tror, at der
er sagt og skrevet meget om Polykromiens Berettigelse i
Skulpturen for de nøgne Deles Vedkommende; men man
er vist næppe kommen til nogen tilfredsstillende Forklaring
af den ved første Øjekast jo ganske paafaldende Uvilje,
som Billedhuggerne vise mod den naturalistiske Farvning af
Huden hos deres Figurer. Heller ikke tiltror jeg mig at
kunne give Gaaden en fuldt tilfredsstillende Løsning; men
jeg vilde henstille, om det ikke her kunde dreje sig om
en — maaske ren instinktmæssig og uklar, men i sig selv
vel begrundet — Frygt for lejlighedsvis at fremkalde Illu-
sion, den mest ukunstneriske af alle Virkninger (sml. S. 137 f.).
Man tænke sig en plastisk Gengivelse af en Menneske- eller
Dyreskikkelse, naturalistisk i sin Form og dækket af en fuld-
komment naturtro Farve — hvorledes skulde det undgaas,