Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

174 Kunsten. kun sjeldnere rører den vore Hjerter, taler til vore Følelser og har herved ikke alle Udtryksmidler til sin Raadighecl. Men hvorledes forholder denne Kunstart sig over for den Trang til Forandring, til stadigt nye Kunstformer, der gjorde sig saa stærkt gældende i de dekorative Kunster og endog i Arkitekturen til Trods for, at de arkitektoniske Monumenters Stabilitet kan gjøre det vanskeligt for denne Kunst at føje sig efter Nyhedstrangen? At denne slet ikke skulde gjøre sig gældende i Skulpturen er næsten utænkeligt, men aabenbart er dens Rolle her langt ringere end i nogen anden Kunstart. At den moderneste Skulptur er noget forskellig i sin Karakter fra Canova's og Thor- valdsens og disses nærmeste Efterfølgere, kan vel ikke bestrides, men der er her slet ikke Tale om gennem- gribende Stilændrin^er som i Arkitekturen eller helt vekslende Formaal og Opgaver som i Malerkunsten. I det Hele og Store forbliver Billedhuggerkunsten i sin Kontinuitet; og Aarsagen til denne Særstilling synes heller ikke vanskelig at klare sig. Til Forskel fra alle andre Kunstarter stræber den — foreløbigt i alt Fald — mod et bestemt Ideal, nemlig den fuldkomnest mulige Fremstilling af Menneskeskikkelsen. Saalænge den be- væger sig paa den saaledes afstukne Vej, og saalænge den moderne Kunst tilmed ikke paa denne har naaet frem i Linie med sine klassiske Forbilleder, saalænge synes der ikke at være Plads for «nye Retninger». Maalet er jo et enkelt. Malerkunsten forholder sig, hvad dens generelle Nydelsesmidler angaar, paa lignende Maade som Skulp- turen. Ogsaa den har sit egenlige Kunstmiddel i den