Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

i/6 Kunsten. ogsaa for den rette Opfattelse af Malerkunstens Historie, særligt hvad Opkomsten og Afvekslingen af dens forskel- lige Retninger angaar. Hvem af os kan ikke genkalde i sin Erindring Bil- leder i hundredvis, hvis Emner ere blottede for enhver Interesse og hverken ved deres Nyhed eller ved stem- ningsvækkende Egenskaber ere i Stand til at fremkalde noget Behag. Vi have alle set Malerier i Mængde, til- dels af store Mestere, hvor Kunstneren har indskrænket sig til at afmale sin Models insipide Ansigt eller hans tidt mindre udtryksløse Ryg, anonyme eller forsynede med en eller anden Etikette. Hans Bestræbelser have her alene været rettede paa saa nøjagtigt, som det var ham muligt, at gengive Hudens Farve og Glans og de underliggende Deles Former og Relief. Eller han af- bilder med analoge Formaal en Ladeport, en Citron paa en Tallerken, en død Fugl eller andre Genstande, der i Naturen ikke vilde fængsle vort Øje blot et Sekund, end sige vække dets Behag, berede os en Nydelse gen- nem Synet, lige saa lidt som Modellens Ansigt eller Ryg vilde gjøre det. Alligevel kan Billedet fremkalde en nydelsesfuld Tilstand, en Lystfølelse hos Tilskueren og det i desto højere Grad, jo mere naturtro Afbild- ningen er, jo fuldkomnere, med andre Ord, det Syns- indtryk, der frembringes, stemmer overens med Syns- indtrykket af den naturlige Genstand. Nydelsen bevirkes altsaa ikke umiddelbart af det Indtryk, Øjet optager; der er her ikke Tale om, at den skulde skyldes Linierne eller Farverne i og for sig, de ere jo de samme, enten vi se paa Modellens naturlige Ryg o. s. v., der er os ligegyldig, eller paa Maleriet, som maaske sætter os i Henrykkelse; er der Forskel, da er dette i alt Fald altid til Forringelse af Nydelsen. Denne har altsaa alene