Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Malerkunsten. 177 sin Kilde i den Omstændighed, at Maleriet er en kunstig Frembringelse; og en Lystfølelse af denne Oprindelse, en nydelsesfuld Tilstand, kaldt til live ved Bevidstheden om, at den Genstand, vi staa over for, er et Menneske- værk, betegne vi, som det vil erindres fra det Pore- gaaende, som Beundring, Man har, som allerede ovenfor berørt, og som det er vel bekendt, netop for Malerkunstens Vedkommende tidt nok villet hævde, at Opnaaelsen af denne kunstneriske Beundring var den eneste sande Opgave for Kunstneren; at det var ligegyldigt, hvad han malede, det kom alene an paa, hvordan han malede. Man har diskuteret denne Sætning, hævdet og bestridt den. Sti iden er ganske urimelig, Sætningen har sin Gyldighed over for et Publi- kum og er ganske falsk over for et andet. Den, der ingen særlig Kunstforstand besidder, kan endda komme i Stemning over for et Maleri, nyde det endog med stor Intensitet-, men hans Nydelse kan kun komme i Stand ad sympatisk Vej, alsaa gennem Maleriets Indhold, dets Sujet; er dette ikke i Forhold til ham stemningsvækkende, saa føler han intet ved Maleriet; Gengivelsen af en ganske ligegyldig og udtryksløs Ting kan ikke berede ham nogen Nydelse. Anderledes med Den, der selv er Kunstner, eller som i alt Fald forstaar sig saa meget paa Kunsten, at han kan vurdere de Vanskeligheder, Maleren har havt at overvinde; han vil se paa Kunst- værket med helt andre Øjne, for ham er det muligvis ganske hovedsageligt Beundringen over Udførelsen, over de besejrede Vanskeligheder, hvoraf Nydelsen afhænger. O" i samme Grad, som dette er I ilfældet, i samme Grad træder Interessen for Emnet i Baggrunden. Kom- mer man i Extase over selve Udførelsen, saa bliver det aabenbart temmelig ligegyldigt, hvad der er udført, om 12