Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik
Forfatter: C. Lange
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 225
UDK: 11 Lan gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Opgaven for det efterfølgende Studie skulde altsaa
være at give en Fremstilling af den Maade, hvor-
paa de forskellige Arter af Nydelsesmidler fysiologisk
paavirke os eller, med andre Ord, frembringe Nydelse
hos os. Æmnet er, som det forhaabenligt vil fremgaa
af det Efterfølgende, af vidtstrakt Interesse; men det er
tillige saa stort og mangfoldigt, at der her kun kan
blive Tale om at behandle det i dets mest elementære
Grundtræk.
Der møder os nu straks ved den første Begyndelse
en Vanskelighed, som det ikke kan nytte at ville gaa
uden om, den nemlig at skulle give en Definition paa
Begrebet Nydelse, hvilket ikke vil sige at fastslaa, hvad
Nydelse er, thi Begreberne ere intet i sig selv; men
derimod at angive, hvad vi finde det hensigtsmæssigt
at indbefatte under denne Betegnelse og i det Efter-
følgende ville forstaa derved.
Dette er ikke overflødigt, thi om der overhovedet
findes nogen Definition af Nydelsen, saa gives der i alt
Fald ikke nogen almindeligt antagen. Men i Reglen
finder man det ikke Umagen værd at definere Begreber
af den Art. Hvilken Mening Ordet Nydelse har, hvad
det vil sige at nyde, det antages at være indlysende for