Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

8 Nydelsesmidlerne i Almindelighed. Alle af sig selv. Dette er jo ogsaa i en vis Forstand rigtigt. Hvad en Nydelse er, véd i Reglen Enhver per- fekt — at sige for sit eget personlige Vedkommende, paa samme rent subjektive Maade, som man véd, hvad en Smerte eller Sorg el. desl. er for En selv, og man mener saa i alt Fald at kunne overføre sine personlige Erfaringer paa Andre og gaa ud fra, at det har sig paa samme Maade med dem. At dette nu imidlertid ikke er tilstrækkeligt, eller rettere at det er ganske intet- sigende, naar det drejer sig om en begrebsmæssig Be- handling, det turde være indlysende, eller vil i alt Fald snart mærkes, naar man giver sig i Lag med Opgaven. Et Begreb, der er grundlagt paa en subjektiv Fornem- melse alene, unddrager sig enhver videnskabelig Drøf- telse; en saadan kræver objektive Karakterer, der kunne vurderes af Alle og underkastes en Diskussion. Den Tanke kunde være nærliggende, at Nydelsen lod sig definere ved sine Aarsager, at man altsaa kunde tage sit Udgangspunkt fra Nydelsesmidlerne og sige: de Virkninger, den Sindstilstand, der fremkaldes hos mig' af visse bestemte Potenser — af Musik, af Poesi, af Vin o. s. v. — dem er det, jeg sammenfatter under Betegnelsen Nydelse. Denne vilde saaledes være bestemt som et Udslag af visse Arter af Paavirkning. En nærmere Betragtning viser nu imidlertid let, at man ved en saadan Definition ganske vilde miskende Nydel- sesmidlernes Stilling til os. Intet er et Nydelsesmiddel i og for sig. De Potenser, der kunne fremkalde et Behag og saaledes blive Nydelsesmidler, blive det kun i Relation til den Nydende, ved den Tilstand, de fremkalde hos ham, men ikke ved ejendommelige Egen- skaber hos dem selv, der sætte dem i noget særligt Forhold til Nydelsesfølelsen i Almindelighed. Hvad