Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Nydelsesbegrebet. 9 der bereder den Ene en Nydelse er ofte den Anden ganske ligegyldigt, maaske endog ubehageligt eller pin- ligt; den Musik, jeg elsker, skurrer maaske i Andres Øren, den Vin, der smager mig, finder min Sidemand muligvis afskyelig, det Digt, der henrykker den Ene, giver ikke altid Genklang i den Andens Bryst — ja det, der er mig en Nydelse i dette Øjeblik, vil maaske mishage mig om en Time eller imorgen. — Ikke bedre ere vi farne, hvis vi ville forsøge at definere Nydelsen ved dens Virkning, ved dens Resultat for vort Følelses- liv. En Nydelse kalde vi det, der bevirker en Lyst- følelse, vil man vel almindeligt sige. Dette bringer os ikke Sagen nærmere, det er i Virkeligheden ikke stort andet end en Tautologi. Skulde der være vundet noget ved denne Bestemmelse, saa maatte «Lystfølelsen», som jo er et gængse Begreb i Psykologien, være en egen Affekt, d. v. s. ligesom andre Affekter have sin særegne fysiologiske Betingelse, der selv kunde blive Genstand for videnskabelig Bestemmelse. Men saaledes forholder det sig ikke. Ved at betegne en Følelse som en Lystfølelse siger man i Virkeligheden ikke andet om den, end at den foraarsager os et Velbehag; men dette kan være Tilfældet med Følelser af den mest for- skellige Art, hvad jeg nedenfor nærmere skal komme tilbage til. Og naar Psykologerne undertiden sætte den almindelige Lystfølelse i Modsætning til Sorgen eller Smerten, vel ogsaa til Rædslen eller Vreden og saa- ledes paa en Maade identificere den med Glæden, saa er dette for saa vidt mindre heldigt, som ogsaa de øvrige Sindsbevægelser og Stemninger lejlighedsvis kunne faa en Rolle som Lystfølelser. Nydelsen er betinget af Processer, der foregaa i vor Organisme; den er altsaa et fysiologisk Fænomen, og