Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Malerkunsten. 185 kunne forlange en større Mangfoldighed af den stem- ningsvækkende Kunst, en mere alsidig Appel til Følel- serne; man havde jo efterhaanden lært, at dei ogsaa var andre end de religiøse, der kunde anvendes som Nydelsesmidler, og følte det ikke længer som en For- brydelse ogsaa at give sig andre i Vold eller endog at søge at komme i deres Vold. Det var denne Mange- sidighed i Stemningsvækkelsen, som Romantiken ydede, eller rettere sagt: Kunstens exklusive Bestræbelse for at fremkalde Nydelse gennem sympatisk vakte Stemninger i Almindelighed fik i Æstetiken Navnet Romantik. Hvor stor Omvæltningen end var, og hvor indgrib- ende Betydning den end havde saavel paa Valget af Malerkunstens Emner som paa disses Behandling, saa fik Romantiken dog ikke 1 de faa Aartier, dens Herre- dømme her varede, paa nogen Maade en saa udelukkende Overmagt, som den samtidigt havde i Poesien; selv- følgeligt; Malerkunsten har langt fra saa frie Hænder som Poesien, kan ikke under alle Omstændigheder følge sit eget Hoved. Den har ofte andre Krav at fyldest- gjøre end dem, der umiddelbart dikteres den af Publi- kums Nydelsestrang. Selv paa Tider, hvor denne be- gærer sympatiske Stemninger, kan der i en stor Maale- stok blive lagt Beslag paa Malerkunsten i repræsentative Øjemed, til Dekoration, Apoteose, Festprydelse o. dsl., Opgaver, hvor Emnerne ere givne og Symbolik og Al- legori endnu ofte ere uundgaaelige, som det altid er Tilfældet, hvor de bildende Kunster skulle anvendes som Tolke for almindelige Tanker og Ideer. Et Blik paa Malerkunsten fra Decennierne om dette Aarhundredes Midte giver derfor ogsaa et mindre ensartet Billede end det, vi fra et psykologisk Synspunkt faa af Digtekunsten fra ’ den samme Tidsalder. Hvad Poeterne i disse Aar