Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Malerkunsten. I87 hans udtryksløse Ansigt gengivet saa nøjagtigt som mu- ligt end at bruge sin Pensel til at vække rørende eller glade eller rædselsfulde Affekter ad sympatisk Vej. Det var atter gennem Beundring af Kunstnerens Evne og Færdighed, at Nydelsen skulde bringes tilveje, man var paany inde paa den fornemme, exklusive, Kunstproduk- tion, l’art pour l’art; ikke som i den allegoriske Tids- alder, hvor Beundringen mere frembragtes ved Kunst- nerens Sindrighed og Opfindsomhed end ved hans tek- niske Dygtighed; snarere derimod som i den neder- landske Periode, hvorfor ogsaa dennes Kunst blev op- stillet som Idealet, særligt i dens ypperste Repræsen- tant, Rembrandt, med hvem der jo dreves et stærkt Afguderi i hele denne Tidsalder, Realismens, Natural- ismens Epoke. At der alligevel er væsenlige Forskellig- heder i den Maade, hvorpaa Nederlandenes og Nutidens Realister opfattede Kunstens Opgave, falder let i Øjnene. De første toge Sagen mere positivt: Opgaven blev for dem at give det rent maleriske Element den størst mu- lige Udvikling og lade det komme saa meget som mu- ligt til sin Ret ved Behandlingen af et hvilket som helst Emne; for vor Tids Realister synes det væsenligste Formaal derimod at have været det negative: at holde al Uvirkelighed borte fra Kunsten; man kan derfor i Nutiden være en god fuldtro Realist uden at have synder- lig malerisk Evne, medens paa den anden Side Hol- lænderne lejlighedsvis anvendte deres maleriske Fuldkom- menhed paa alt andet end realistiske Emner. Den realistiske Malerkunst vandt aldrig nogen fuld- stændig Sejr, besad til ingen Tid noget uindskrænket Herredømme, dertil havde det store Publikum, for hvil- ket den selvfølgeligt i det Væsentlige var utilgængelig, vundet for stor Betydning i Alt, hvad der angaar