Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik
Forfatter: C. Lange
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 225
UDK: 11 Lan gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Malerkunsten.
189
dybe Betydning, der kan lægges i Emnerne, den Gaade-
gætning eller Rebusløsning, som Værket ideligt forlanger
af Beskueren, og som kan være saa vanskelig, at Kunst-
neren, som vi have set Exempler paa, for at have Haab
om at blive forstaaet, maa ledsage sin billedlige Frem-
stilling med en Kommentar i Ord. Den symbolistiske
Retning kan saaledes paa en Maade siges at være frem-
kommen ved en Alliance mellem den romantiske og den
allegoriske: den virker saavel gennem den sympatiske
Stemningsvækkelse som gennem Beundringen for Vær-
kets Mening og Betydning; men den har i visse Maadei
potenseret begge sine Komponenter, sat dem paa Spidsen.
Den stiller et endnu større Krav til det Barnlige,
Naive i os, end Romantiken gjorde, et Krav, som det
af og til kan falde noget vanskeligt at honorere. Der
hører jo en vis Uskyldighedstilstand til for at komme
til at gyse eller ræddes ved en mystisk Jomfru ridende
paa en mystisk Enhjørning i en Trylleskov, eller over
en Dæmon af ukendt Art rugende over en Seng, hvori
der sover et Hoved uden Krop, eller over gamle Borge i
umulige Klippelandskaber og aldrig sete Belysninger, og
den Art Klinger ske og Bocklin ske Appeller til vort
emotionelle Nervesystem. Og paa den anden Side tragter
den ogsaa efter at frembringe en stærkere, mere be-
tagende Beundringsnydelse end den allegoriske Kunst,
den vil synes dybere og visere i sit Indhold og sin Be-
tydning; og dertil har den jo atter et ufejlbarligt Mid-
del i sin Dunkelhed og Uforstaaelighed, hvormed Alle-
goriens Gaader sjældent kunne maale sig. Det sikreste
Middel til at opnaa Ry for Dybde i Tanken hat jo al-
tid været at udtrykke sig saaledes, at Ingen ret kunde
fatte Meningen (sml. nedenfor om Symbolismen i Digte-
kunsten).