Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

190 Kunsten. Digtekunsten. Der er ikke nogen Grund til her at lægge særlig Vind paa meget nøjagtige Begrænsninger af de forskellige Kunstarter; ellers vilde det bl. a. være nødvendigt at komme ind paa en Diskussion af Digte- kunstens Begreb, som vilde vise sig ikke saa lidt vanske- ligt at definere med Nøjagtighed, og som jo heller ikke har et og samme Omfang i de forskellige Sprog. Digte- kunsten tilvejebringer Nydelse ved Hjælp af Ord; men det Samme er Tilfældet med Frembringelser, der i Reglen ikke regnes ind under denne Kunst, ja over- hovedet slet ikke betragtes som hørende med til «de skønne Kunster». Jeg har tidligere (s. S. 95 ff.) berørt den Nydelsesvirkning, som visse Arter af Veltalenhed ere i Besiddelse af og vel ofte med Forsæt bringe i An- vendelse. Men overhovedet kan «Ordets Kunst» gjøre sig gældende i saa at sige enhver skriftlig eller mundtlig Fremstilling, som derved kan blive til en Nydelse i og for sig, ganske afset fra Indholdet. Enhver historisk Fortælling, enhver Skildring af virkelige Begivenheder eller Genstande, enhver Tankeudvikling kan vække Be- undring ved sin Kunst og paa denne Maade fremkalde en Lystfølelse hos den Sagkyndige, skønt den ganske mangler det Moment af selvstændig Produktion, af Op- findelse, der i Reglen sættes som en Betingelse for, at en Fremstilling i Ord skal opnaa Rang som Poesi. I det Følgende vil jeg holde mig til Digtekunstens al- mindeligt anerkendte Enemærker, altsaa kun tale om Poesi, hvor det «skabende» Moment ogsaa er tilstede. Over for de enkelte Værker kunne Grænserne endda ofte blive temmelig flydende. Saaledes ere jo f. Ex. de «Virkelighedsskildringer», man træffer hos Digterne, og hvori de endog undertiden søge deres Hæder og Styrke, mange Gange ikke alene i Formen, men ogsaa i Reali-