Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Digtekunsten. I9I teten, langt mere historiske eller beskrivende end hrugter af fri Opfindelse. Og til alle Tider har man været vant til i Digternes Værker at finde Ingredienser af be- lærende, agitatorisk, polemisk o. s. v. Natur, ofte i saa rigeligt Maal, at de gjøre Indtrykket af at være Hoved- sagen, medens den egenlige kunstneriske Opgave og der- med Nydelsesvirkningen træde i Baggrunden. Her, hvor der kun er Tale om Poesien som Nydelsesmiddel, kan der intet Hensyn tages til alle de øvrige Formaal, den lejlighedsvis maa tjene; det drejer sig her alene om Poesien som Kunst. — Ordet kan i sin Egenskab af Sanseindtryk, Lyd, til en vis Grad benyttes til Fremkaldelse af en umiddelbar Nydelsesvirkning ved en direkte Impuls til vort vaso- motoriske Nervesystem. Allerede ved simple Kombina- tioner af Ord kan der tilvejebringes behagelige Lyd- indtryk, «Vellyd», altsaa Nydelse. Af uendeligt større Betydning er dog den udstrakte Anvendelse, Ordene faa til Frembringelsen af rytmisk Afveksling, der jo, som vi tidligere have set, er et af vore mægtigste Nydelsesmidler. Den hele Versekunst skylder sin Til- værelse til Bestræbelsen for ogsaa ved Ordets Hjælp at skaffe sig Rytmens Nydelse. Alt, hvad der hedder Alliteration, Rim, Versemaal, har sin Oprindelse herfra og vilde afgive et rigt Emne for Specialstudier over Af- vekslingen som Nydelsesmiddel. Jeg kan imidlertid ikke her opholde mig ved denne Side af Poesiens Nydelsesvirk- ning, skønt den jo i og for sig ikke spiller saa ringe en Rolle og vi alle kende Exempler nok paa Poesi, hvis Styrke ganske ligger i de klingende Rim og indsmigrende Rytmer, medens det gaar med Mening og Tanker, som det bedst kan; men om Afvekslingen som Nydelses-