Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

192 Kunsten. __________ middel er der allerede i al Almindelighed sagt tilstrække- ligt paa andre Steder. Hovedopgaven for Digtekunsten er jo heller ikke at virke paa denne Maade. Ved Ordet kan der fremkaldes Nydelse ad helt andre Veje, og Poesien gaar jo ikke udelukkende ud paa at skrive Vers; Indholdet er den lige saa vigtigt som Formen, i alt Fald undertiden; lejlighedsvis hviler endog hele Vægten derpaa; den umiddelbare Nydelsesvirkning træder da ganske i Bag- grunden eller falder endog fuldstændigt bort; det kommer udelukkende til at dreje sig om en sympatisk Stem- ningsvækkelse eller en Fremkaldelse af Beundring, altsaa om indirekte, cerebrale Nydelsesvirkninger. Skemaet for disses Psykologi er imidlertid her, som tidligere bemærket, lidt mere kompliceret end for de øvrige indirekte Nydelsers. For at tilvejebringe Stem- ning eller Beundring maa de hørte eller læste Ord selv- følgeligt først vække de Forestillinger hoS os, for hvilke de ere Symboler; og disse maa dernæst kalde en eller anden Tankeforbindelse tillive, fra hvilken da Virkningen paa Karnervecentret udgaar. Læse eller høre vi Alad- dins Sang ved hans Moders Grav, hvorledes hans Fløjte klager — — — — «svagt og ene, som en vildsom Nattevind i de vaade Vintergrene», saa er Betingelsen for, at vi skulle røres over den, først at vi have lært Tegnenes eller Lydenes Betydning, vide hvad de trykte eller sagte Ord «Nattevind», «Vintergrene» o. s. frmd. ville sige; og dernæst at disse Begreber vække tidligere i vor Sjæl udformede Forestillinger om Ensom- hed, Forladthed, Uhygge o. desl., hvorfra saa Paavirk- ningen af vort Karnervesystem udgaar. Her kræves der