Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik

Digtekunsten. 193 altsaa mange Forudsætninger, for at Lystfølelsen skal kunne komme tilveje; der er ikke lale om en direkte Nydelsesvirkning ved Synet eller Lyden af Ordet analog med den umiddelbare Nydelse, der kan fremkaldes ved en Dekoration, et Bygningsværk, ofte endog ved et Maleri eller et Billedhuggerarbejde. Ordet taler ikke, som de billedlige Fremstillinger, alle Sprog; for Den, der ikke har lært deres lexikalske Betydning og ikke i sin Hjerne fra tidligere Oplevelser eller Erfaringer be- varer Indtryk, fra hvilke der kan udgaa en Impuls til hans emotionelle Nervesystem, naar det vækkes til Virk- somhed ved Ordene, for ham forblive disse kolde, skaffe ham muligvis en Kundskab, men ingen Nydelse. Det enkelte Digterværk har derfor ikke — som det kan være Tilfældet med saa mange af de bildende Kunsters Frembringelser — nogen universel, almengyldig Nydel- sesvirkning; det Digt, der griber den Ene dybt, kan maaske være den Anden ligegyldigt eller uforstaaeligt. En religiøs Hymne har ofte været i Stand til at frem- kalde en extatisk Stemning, men selvfølgeligt kun hos Dem, der overhovedet have religiøse Forudsætninger, og som dernæst i Livets Løb have modtaget og bevaret Indtryk fra den Forestillingskreds, hvori Digtet bevæger sig; ligesom et Kærlighedsdigt kun kan røre eller be- væge, naar der i Læserens Bryst findes «beslægtede Strænge», det han anslaa o. s. v. At der ogsaa i vore Dage kan findes Mennesker, der ere saaledes organise- rede, at de kunne komme i Extase over Pindars Oder, synes at være en Kendsgjerning, men det maa 1 alt hald være enkelte Udvalgte, der besidde en filologisk Trans- substantiationsevne, ifølge hvilken de kunne fare i en antik Grækers Skind; vi andre Nutidsmennesker forblive uforstaaende og ligegyldige overfor denne tnytologisk- 13