Bidrag til Nydelsernes Fysiologi
som Grundlag for en rationel Æstetik
Forfatter: C. Lange
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 225
UDK: 11 Lan gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
196
Kunsten.
mere udbredt — Rolle ved den Lystfølelse, Digtekunstens
Frembringelser kalde tillive hos os, end ved de øvrige
Kunstarters Nydelsesvirkning; der er langt Flere, der
blive delagtige i Beundringens Nydelse ved Poesien end
ved Skulpturen eller Malerkunsten og det af nærliggende
Grunde. Over for Digtekunsten er Sagkyndigheden, der
jo er den første Betingelse for Beundringen, meget mere
udbredt og almindelig end over for de andre Kunstarter;
Vurderingen af de besejrede Vanskeligheder er her langt
Fleres Sag, fordi saa Mange, uden selv at være Poeter,
paa en eller anden Maade have maattet tilegne sig en
vis Grad af Erfaring og Øvelse i Sprogkunstens Teknik
og Anvendelse, medens det jo kun er. det ringe Antal
af særligt Indviede, der forstaa sig paa de øvrige Kunsters.
Særdeles Mange have lejlighedsvis været stillede over
for Opgaver af lignende Art som dem, Digterne til
Stadighed maa sysle med: Skildringen af det Sete i
Ord, Fortælling af Oplevelser og Begivenheder, sproglig
Fremstilling af Følelser o. dsl. Vi haandtere Alle det
samme Materiale, hvori Digterne professionelt arbejde,
og kunne derfor have en Forestilling om, hvad der ud-
kræves for at beherske det paa kunstnerisk Maade. Kun
Faa kunne have en begrundet Indsigt i de Vanskelig-
heder, som kunne være forbundne med at male blot en
Sten eller en Kasserolle, og kun Faa kunne derfor føle
Beundringens Nydelse ved Kunstnerens Gengivelse af
slige i og for sig interesseløse Ting; men Mange kunne
skatte den Kunst, der kan være nedlagt i den simpleste,
mest ligefremme Fortælling af en maaske i og for sig
helt triviel Begivenhed — eller, med andre Ord, de
Vanskeligheder, Fortælleren kan have havt at overvinde
— eller i Gengivelsen af en ganske hverdagslig Samtale
o. dsl. Det er jo i Sligt, at Naturalismen for en væsenlig